Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Passagertallet sejlede frem med danske færgeruter

Torsdag 15. maj 2025 kl: 15:17
Af: Redaktionen

Antallet af passagerer på både indenrigs- og uden­rigs­ru­ter­ne steg sidste år i forhold til året før. Det var især på ruterne til de danske øer og på færgerne til og fra Norge, der var flere passagerer

I 2024 rejste knap 30,2 millioner passagerer med færger mellem to danske havne eller mellem en dansk og havn i et andet land. Det var omkring 73.000 flere end året før. Det fremgår af tal for udviklingen i antallet af fær­ge­pas­sa­ge­rer fra danske havne, som Danmarks Statistik har offentliggjort.


Talle viser, at der var marginalt færre passagerer på ruterne til Sverige og Tyskland sammenlignet med året før, mens det var stor fremgang på ruterne til Norge og Færøerne, hvor der var henholdsvis 64.000 og 4.000 flere passagerer. 


- Der er et rigtigt stort potentiale i ruten mellem København og Oslo. Det er dejligt at se, at der er stor interesse fra gæsterne. Vi investerer stort i at opgradere vores to skibe på ruten, så oplevelsen bliver endnu bedre for passagerne. Jeg har store forventninger til, at vi kommer til at sejle med rigtig mange glade passagerer på denne rute i rigtig mange år, siger Kim Heiberg, der er EVP, Head of Go Nordic Cruiseline, der er det nye navn på den mangeårige DFDS-rute mellem København og Oslo, men som DFDS solgte sidste efterår.


På in­den­rigs­ru­ter­ne har der især været fremgang på færgerne til de danske øer. Her var der 145.000 flere passagerer flere i 2024 end året før. Til gengæld var der tilbagegang på ruterne mellem landsdelene og de såkaldte landevejsruter, hvor færgen fungerer som en sejlende bro over fjorde eller lignende. 


- Vi har haft et rigtigt stærkt år på flere af vores ruter. Bornholm rundede to millioner rejsende for første gang nogensinde, og vi oplevede fremgang på uden­rigs­ru­ter­ne Rønne-Ystad og Rønne-Sassnitz. Samtidig oplevede vi stor vækst på Fanø, og derudover har der også været en stigning i antallet personbiler på Kattegat. Det er en udvikling vi er stolte af, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør i Molslinjen, der driver de ovennævnte ruter.


Interesserede kan læse mere om udviklingen i passagertallene her:

Danske Rederiers hjemmeside - klik her:

Danmarks Statistiks hjemmeside - klik her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet sejlede frem med danske færgeruter
- Lufthavn sydvest for Viborg er på vej på private hænder
- Billetsamarbejder skaber værdi for gæster og virksomheder
- Rapport fortæller om ny teknologi, grøn omstilling og tilfredse passagerer
- Motorstyrelsen varsler kontrol i Aarhus
- Energiselskab afslutter 2024 med et tilfredsstillende resultat
- Flere sneplove, planer for busser og letbane og større fokus på cykelstier skal hjælpe trafikken i snevejr
- Brancheorganisation vil have omstillingen af den tunge vejtransport op i gear
- Påske-effekt løftede passagertallet hos rederi
- Øget interesse får energiselskab til at fordoble antallet af ladestandere fra en til to
- Fredag 9. maj 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Flere bruger digitale billetløsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst