Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DIREKTØR FOR HAVN VED LIMFJORDEN:

- Vores havn er fortsat åben for leverandører til amerikansk havvind

Fredag 2. maj 2025 kl: 11:21
Af: Redaktionen

Den amerikanske toldpolitik og Donald Trump-administrationens beslutning om at gennemgå tilladelserne til alle amerikanske havvindprojekter på ny har skabt usikkerhed i forsyningskæderne. Blandt andet har man fra Esbjerg Havn's ledelse meldt ud, at man her vil afvise vindmøllegods til USA af frygt for, at godset strander på havnen i Esbjerg

Hos Port of Aalborg, der er den største havn ved Limfjorden og et knudepunkt for områdets industri, der arbejder med vindkraft, forstår administrerende direktør Kristian Thulesen Dahl godt bekymringen, men han vil modsat Esbjerg Havn ikke afvise gods til amerikanske vindmølleprojekter. Tværtimod er han klar til at udvide havnens kapacitet, hvis aktører inden for vindindustrien har brug for plads.


- Vi kommer ikke til at afvise leverandører til amerikansk havvind, og vi er også klar til at investere og handle hurtigt, hvis aktører inden for den grønne omstilling har brug for plads. Vi forstår udmærket Esbjerg Havn's beslutning, men vi står i en anden situation end Esbjerg Havn og mange andre havne både i ind- og udland, da vi i kraft af vores placering har rigtig gode muligheder for at udvide vores kapacitet og tilbyde nye faciliteter, siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:


- Selvfølgelig medfører situationen i USA en øget risiko, men den risiko er vi i kraft af vores position klar til at løbe. Også fordi vi har det lange lys på, og vi tror derfor på at eventuelle investeringer vil skabe værdi for os i fremtiden, hvor havvind alene til det europæiske kontinent skal vokse betragteligt, hvis de politiske målsætninger skal realiseres.


I dag servicerer Port of Aalborg flere store vindaktører - heriblandt Siemens Gamesa, CS Wind og Semco Maritime, der alle leverer komponenter til både europæiske og amerikanske vindmølleprojekter, herunder den hidtil største havvindmøllepark i USA Coastal Virginia Offshore Wind.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kongeskib fra miniland blev solgt for 60.000 kroner
- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst