2.400 flere lønmodtagere var i arbejde i februar
Torsdag 24. april 2025 kl: 12:12
Af: Redaktionen
(Illustration: Danmarks Statistik)
Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steg i februar med 2.400 personer i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 procent
I februar havde 3.046.600 personer ifølge tal fra Danmarks Statistik et lønmodtagerjob. I sektoren virksomheder og organisationer, som først og fremmest består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 3.300 personer højere end i januar, hvilket svarede til en stigning på 0,2 pct. I sektoren offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i februar med 1.000 personer - et fald på 0,1 procent. I forbindelse med offentliggørelse af tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen peger Danmarks Statistik på, at tallene er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Ser man tallene for lønmodtagerbeskæftigelse i februar i år i forhold til februer sidste år, var der 33.100 flere lønmodtagere. Det svarer til en stigning på 1,1 procent. I sektoren virksomheder og organisationer var der 30.700 flere lønmodtagere - en stigning på 1,4 procent, mens der i sektoren offentlig forvaltning og service var 2.300 flere lønmodtagere i februar i år sammenlignet med samme måned sidste år, hvilket svarer til en stigning på 0,3 procent.
Stigning i handel og industri og fald i sundhed og socialvæsen
I februar i år har der inden for hver af brancherne handel og industri været en stigning på 800 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer i begge tilfælde til 0,2 procent. I branchen sundhed og socialvæsen faldt antallet af lønmodtagere med 700 svarende til 0,1 procent, og i branchen undervisning var der et fald på 400 lønmodtagere svarende til et fald på 0,2 procent.

(Illustration: Danmarks Statistik)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brand i teknikhytte betyder færre tog på Vestfyn
- Regeringen vil sikre direkte tog til Struer
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Limfjordslufthavn er blevet kåret som Danmarks bedste - fem ud af seks gange
- Togselskab køber gennemprøvede batteritog til kort lokalbane
- DSB holder fast i fokus på levering af nye tog
- Rigsrevisionen har set på DSB’s køb af nye tog
- Statsrevisorernes havde bemærkninger til beretningen om nye tog til DSB
- Hjertestartere i tog får ekstra opmærksomhed
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- Busbaner er til busser
- Politisk flertal vil fordele 100 millioner kroner til kollektiv transport på landet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




