Erhvervshavn i Sønderjylland har fået ny økonomichef
Mandag 14. april 2025 kl: 18:20
Af: Jesper ChristensenAabenraa Havn har ansat 53-årige René Toft Kristiansen som ny økonomichef. René Toft Kristiansen, der i hele sin karriere har beskæftiget sig med ledelse og økonomi, kommer senest fra en stilling som regnskabschef i Sydbank-firmaet Syd Fund Management - kendt som Sydinvest
![]() | |
|
Hos Aabenraa Havn bliver René Toft Kristiansen en vigtig del af det hold, der skal styre havnen sikkert igennem de kommende års vækst og udvikling. Væksten er drevet af havnens eksisterende og nye - senest Kvasir Technologies, der skal producere grønne brændstoffer på havnen, kommet til.
René Toft Kristiansen tiltrådte sin nye stilling som økonomichef hos Aabenraa Havn lørdag 1. februar, hvor han i de to første måneder har haft skrivebord overfor havnedirektøren, hvor han har kunnet få mere viden om den maritime branche og den rolle, havnen spiller for forsyningssikkerhed og grøn omstilling.
- Det er virkelig spændende. Når man som jeg bor og lever i Aabenraa, kan man ikke undgå at være fascineret af havnen. Især de senere års spændende rejse med fokus på den grønne omstilling og udvikling i hele grænseregionen har øget min interesse. Jeg synes, snitfladerne mellem det politiske og kommercielle er særligt interessante, og jeg glæder mig til at bakke op om den rivende udvikling, havnen og havnens kunder står overfor, siger René Toft Kristiansen.
René Toft Kristiansen ejede inden, han kom til Syd Fund Management, flere tøjfirmaer og butikker, som han solgte sin andel af i 2023. Han har også været fire år hos energiselskabet ESS, der i dag er en del af Norlys.
René Toft Kristiansen er uddannet revisor og indledte sin karriere med at arbejde ti år som revisor for Revisionscentret og Sønderjyllands Revision.
Privat bor René Toft Kristiansen i Stubbæk med sin kone og to døtre, hvor han i mange år har været først næstformand og siden formand for Stubbæk Skole.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Direktør i opbyggervirksomhed siger farvel efter knap 24 år
- Selskabet bag metroen i Hovedstaden har fået ny formand
- Erhvervshavn i Sønderjylland har fået ny økonomichef
- Busforhandler ændrer i organisationen
- Sønderjysk havn med store kraner får ny økonomichef
- Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
- Nordisk lastbilforhandler får ny direktør
- Containertransportør får ny direktør
- Formanden for Folketingets Transportudvalg skal være direktør i Økologisk Landsforening
- Transport- og logistik-koncern ansætter ny finansdirektør for nordiske aktiviteter
- Produktchef skifter status i løbet af året
- Vognmandsorganisation skal have ny formand
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |