REDERIORGANISATION EFTER HISTORISK AFTALE OM GLOBAL KLIMAREGULERING:
Et flertal af IMO’s medlemslande har stemt for en aftale om regulering af den internationale skibsfart. Reguleringen skal blandt andet sikre, at skibsfartens udledninger af CO2 reduceres, og at prisgabet mellem fossile og alternative, grønne brændstoffer mindskes. Rederiorganisationen Danske Rederier peger på, at aftalen er godt nyt for de danske rederier, der er med i front af den grønne omstilling. USA, Rusland og Saudi Arabien er ikke med i aftalen
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Krydstogtssæsonen i Aarhus går i gang med kurs mod besøgsrekord
- Ny international maritim aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 2050
- Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord
- USA trækker sig fra klimamøde i FN's maritime organisation
- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
- Containerskib fra Göteborg anløb Aarhus på ny rute til Asien
- Stor erhvervshavn er omdannet til aktieselskab
- Havnekraner skifter fra dieseldrift til el-drift
- Containerrederi har åbnet ny linie mellem Nordeuropa og Asien
Skriv din kommentar:
Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
Fredag 11. april 2025 kl: 16:15
Af: RedaktionenEt flertal af IMO’s medlemslande har stemt for en aftale om regulering af den internationale skibsfart. Reguleringen skal blandt andet sikre, at skibsfartens udledninger af CO2 reduceres, og at prisgabet mellem fossile og alternative, grønne brændstoffer mindskes. Rederiorganisationen Danske Rederier peger på, at aftalen er godt nyt for de danske rederier, der er med i front af den grønne omstilling. USA, Rusland og Saudi Arabien er ikke med i aftalen
Den International Maritime Organization, IMO, der har hjemsted i London, kan notere fredag 11. april som en historisk dag, hvor et flertal af medlemslandene vedtog en banebrydende aftale om klimaregulering af den globale skibsfartsindustri. Skibsfarten bliver den første industri i verden med en sådan aftale.
- Aftalen om klimaregulering i IMO er historisk. Det er faktisk den første globale klimaaftale med bindende mål. Det er vi den eneste industri, der har. Den stiller krav til, hvordan skibsfarten skal omstille sig, og det gør vejen hen til målet om klimaneutralitet i 2050 nemmere at følge, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.
Vejen til en aftale om konkret regulering, der følger op på den strategi, der blev vedtaget i 2023 om, at den globale skibsfart skal være klimaneutral omkring 2050, har ikke været snorlige eller uden bump. Tidligere på ugen meldte USA sig helt ud af forhandlingerne. Kunsten har været at finde et kompromis, der leder skibsfarten hen mod målet, og som en stor gruppe lande med vidt forskellige udgangspunkter og interesser kan acceptere.
- Vi kunne have ønsket os noget mere ambitiøst. Det står helt klart. Men jeg synes, det er en stor sejr, at der er landet en aftale, der trækker i den rigtige retning. Ikke mindst på det geopolitisk bagtæppe, vi har lige nu. Fra Danmark og Europas side har vi arbejdet for, at det skulle være endnu dyrere at udlede. Det havde både været en fordel for de mest ambitiøse rederier og samtidig skabt et større provenu til at sikre en retfærdig omstilling. Men altså - vi har rejst teltet, og så strammer vi bardunerne undervejs. Det vil kræve en dedikeret indsats frem mod endelig vedtagelse i oktober, siger Anne H. Steffensen.
Aftalen sender samtidigt et klart signal til investorer og energiproducenter om, at der vil være efterspørgsel fra skibsfarten på grønne brændstoffer. Manglen på grønne brændstoffer til konkurrencedygtige priser har hidtil været en af de helt store barrierer for den grønne omstilling på verdenshavene.
- Erhvervs- og søfartsministeren og de danske myndigheder med Søfartsstyrelsen i spidsen har gjort en stor og kompetent indsats og repræsenteret dansk skibsfarts interesser hele vejen igennem forhandlingerne. Blandt andet ved at kæmpe utrætteligt for en ambitiøs aftale for klimaet - og dermed for de danske rederier, der går forrest i omstillingen af skibsfarten. Det vil der også være behov for fremadrettet, hvis ambitionerne i strategien fra 2023 skal indfries, siger Anne H. Steffensen.
Den videre proces er nu, at aftalen skal endeligt vedtages i oktober. Så der er fortsat meget arbejde, der skal gøres.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Krydstogtssæsonen i Aarhus går i gang med kurs mod besøgsrekord
- Ny international maritim aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 2050
- Arbejdet for klimaneutral skibsfart er langt fra slut
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord
- USA trækker sig fra klimamøde i FN's maritime organisation
- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
- Containerskib fra Göteborg anløb Aarhus på ny rute til Asien
- Stor erhvervshavn er omdannet til aktieselskab
- Havnekraner skifter fra dieseldrift til el-drift
- Containerrederi har åbnet ny linie mellem Nordeuropa og Asien
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |