Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord

Torsdag 10. april 2025 kl: 09:20
Af: Redaktionen

Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord

Hirtshals Havn har afsluttet regnskabet for 2024 og noterer, at omsætningen nåede op på 87,4 millioner kroner. Det er den hidtil højeste omsætning i havnens historie, der som decideret havn begyndte 1. december 1929, hvor ingeniører og fiskere med flere besluttede, at havnen var så fuldført, at der fra den dag kunne opkræves landingsafgift

Havn med norske forbindelser satte omsætningsrekord
Ledelse i Hirtshals Havn peger på, at regnskabet afspejler en solid økonomi og markerer et år med fokus på at skabe et endnu stærkere fundament for den kommende havneudvidelse i Hirtshals.

Når regnskabet er gjort op - hvor udgifter til drift og finansiering og lignende er trukket fra omsætningen  på 87,4 millioner kroner - har havnen i det nordvestlige Vendsyssel 10 millioner kroner tilbage, som årets overskud.


- En rekordomsætning i 2024 og endnu et år med solid indtjening er meget tilfredsstillende, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er bestyrelsesformand for Hirtshals Havn og fortsætter:


- I løbet af året har havnens bestyrelse og direktion arbejdet tæt sammen om at styrke havnens kerneaktiviteter inden for fiskeri, logistik, maritim service og cirkularitet. Årsregnskabet for 2024 reflekterer samtidig, at vi i bestyrelsen har truffet en række strategiske beslutninger, som sikrer rettidige og fremtidssikrede investeringer i udvidelsen af Hirtshals Havn og en bæredygtig vækst. Det er investeringer, der ikke blot former havnens fremtid, men også styrker det samlede erhvervsøkosystem i regionen, som Hirtshals Havn er en central del af.


Mange faktorer har skubbet væksten på Hirtshals havn fream, hvor øget trafik over kajkanten og fuld operation af færgedriften hos havnens tre rederier er blandt de primære faktorer.


Et år med øget trafik
I 2024 oplevede Hirtshals Havn øget trafik på flere fronter sammenlignet med i 2023. Samlet blev 1.759.000 ton gods transporteret til og fra skibe i Hirtshals, hvilket var en stigning fra det forgangne år på 90.000 ton - en procentvis fremgang på 5,4 procent. Derudover krydsede 742.000 personbiler og 128.000 lastbiler eller trailere kajkanten i 2024.


Den største vækst i opgørelsen over trafik og mængder på havnen havde Hirtshals Havn inden for fiskeriet, hvor året bød på den højeste værdi i landede fisk i fem år - en værdi på 496 millioner kroner og en stigning på 29 procent sammenlignet med 2023.


- Fiskeriet i Hirtshals og trafikken over kajen er en forudsætning for vores virke og et af pejlemærkerne for, hvordan vi, vores samarbejdspartnere og kunder på og nær havnen klarer sig. Derfor arbejder vi selvfølgelig for, at den positive tendens med øget trafik fortsætter ind i 2025, siger direktøren for Hirtshals Havn, Per Holm Nørgaard.


Fremtidssikring af Hirtshals
I Hirtshals arbejdes der fortsat målrettet med havneudvidelsen af den såkaldte "Nordhavn". Den kommende havneudvidelse er afgørende, hvis havnen skal kunne fastholde sin position som et centralt trafikknudepunkt mellem Norge og Europa. Årsregnskabet for 2024 viser Hirtshals Havns strategiske fokus på at styrke det økonomiske fundament for udvidelsen, som gennemføres i etaper.


- Udvidelsen er en fremtidssikring af Hirtshals, der gør det muligt for havnen at leve op til den stigende efterspørgsel på større faciliteter fra vores kunder. Derfor har vi i 2024 haft fokus på at øge vores likviditet og skabe et endnu stærkere økonomisk grundlag for de kommende års arbejde med Nordhavnen, siger Per Holm Nørgaard. Han tilføjer, at Hirtshals Havn også forventer at sætte omsætningsrekord i 2025.


Hirtshals Havn har i 2024 haft fokus på at øge likviditeten og skabe et endnu stærkere grundlag for havneudvidelsen.


Lidt fakta fra Hirtshals Havn årsregnskab 2024:
  • Omsætning: 87,38 millioner kroner
  • Resultat: 10 millioner kroner
  • Godsmængde: 1.759.000 ton
  • Lastbiler: 128.000
  • Personbiler: 742.000
  • Passagerer: 2.264.000
  • Værdi af landede fisk: Ca. 496.000.000 kr



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg
- Vognmand i Herfølge har hentet lange gardintrailere i Hedensted
- Sønderjysk havn løftede sit driftsresultat op
- Påske-effekt løftede fragtmængderne hos rederi-koncern
- Sten trykkede hul på dieseltank
- Færdselsstyrelsen ændrer i virksomhedskontrollen
- Toldstyrelsens beslag af narko afslørede omfattende narkosag
- De tunge el-lastbiler er faldet tilbage
- Marts i år blev bedre end sidste år
- To svenske lastbilmærker markerede sig igen i marts
- Ved udgangen af marts var der registreret 34.539 lastbiler over 16 ton i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst