Containerskib fra Göteborg anløb Aarhus på ny rute til Asien
Onsdag 9. april 2025 kl: 10:29
Af: Redaktionen
Onsdag 9. april havde containerrederiet MSC dansk premiere på den nye containerforbindelse mellem Nordeuropa og Asien, som vi beskrev her på transportnyhederne.dk i mandags, da containerskibet »MSC Auriga« lagde til kaj i Aarhus for første gang
Den nye MSC-forbindelse vil have ugentlige anløb i Aarhus med containerskibe på 15.000 teu eller mere.
- Vores første anløb på denne nye rute er en milepæl for MSC Denmark, som understreger vores engagement i det danske marked og dets vigtige rolle i den globale handel. Den nye rute tilbyder danske virksomheder en stærkere, hurtig og pålidelig forbindelse til vigtige asiatiske markeder, samtidig med at den understøtter væksten på Aarhus Havn og i erhvervslivet, siger Søren Jacobsen, der er Managing Director hos MSC Denmark.
Hos Aarhus Havn glæder man sig over MSC’ engagement i Aarhus og den nye direkte rute mellem Aarhus og Asien, som ifølge Aarhus Havns administrerende direktør, Thomas Haber Borch, styrker mulighederne for dansk erhvervsliv.
- Jeg er både glad for og stolt over, at vi med det første containerskib fra MSC kan markere åbningen af en ny direkte rute mellem Aarhus og Asien. Det styrker forsyningssikkerheden og vores globale rutenetværk, som giver dansk erhvervsliv endnu flere muligheder, der i sidste ende gavner os alle sammen, siger Thomas Haber Borch.
MSC Denmark har sit hovedkontor på havnen i Aarhus, og MSC gruppens containerterminaloperatør, Terminal Investment Limited (TiL) indgik sidste år en aftale med Aarhus Havn om leje af 170.000 kvadratmeter på et område i havnen, hvor de ønsker at etablere og drive egen containerterminal. Terminalen forventes at være udviklet i 2027, hvorefter TiL kan tage området i brug.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
- Stor havn i Sydvestjylland bliver medlem af globalt innnovationsnetværk
- Tønder og pallecontainere med dieselolie er skyllet i land ved Agger
- Flere rejste med færgerne i Dannmark og færgerne til udlandet
- Grønlandsk havn skal have ny orlogskaj
- Rederiorganisationer fra syv store søfartsnationer bakker op om nuludslipsmål
- Esbjerg Havn udvides med 53 hektar
- Krigsforsikring er vigtigste maritime tiltag i regeringens nye lovprogram
- Dansk tankskibsrederi udvider sin flåde med skib på 130 meter
- Dansk-baseret transport- og speditionsfirma køber luft- og søfragtaktiviteter i Polen og Tyskland
- Landstrømsanlæg til havnen i Fredericia er sendt i udbud
- Ny containerterminal i Fredericia blev indviet i weekenden
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |