Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Underjordiske kabler skal sikre strøm til el-tog til lufthavn

Tirsdag 8. april 2025 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Underjordiske kabler skal sikre strøm til el-tog til lufthavn

Banedanmark fører et 450 meter langt rør under Limfjorden og trækker kabler for at forsyne det fremtidige kørestrømsanlæg, der skal forsyne el-tog med energi, når de kører i Vendsyssel - til og fra lufthavnen i Aalborg


I forbindelse med elektrificeringsarbejdet af banen mellem Skalborg og Aalborg skal Banedanmark i gang med at føre strømkabler under Limfjorden, så der er kørestrøm til det kommende køreledningsanlæg nord for Limfjorden og videre ud til Aalborg Lufthavn.


Der er tale om en såkaldt underføring - en slags underjordisk passage under fjorden - hvor der skal installeres rør og tækkes strømkabler til køreledningsanlægget.


Underføringen, der bliver omkring 450 meter lang, er en del af opgraderingen af jernbanen til el-tog.


- Det er nødvendigt at lave en underboring under Limfjorden for at sikre, at der er strøm til det kommende kørestrømsanlæg nord for Limfjorden. Det er en forudsætning for, at der kan køre klimavenlige el-tog til og fra Aalborg Lufthavn, når broklappen er oppe. Projektet er derfor en væsentlig del af arbejdet med at sikre en grøn og effektiv jernbaneforbindelse fra det nordlige Jylland til det sydlige og østlige Danmark, siger Atli Runar Kristjansson, der er sektionschef i Banedanmark.
 

Underboring er en skånsom løsning
Selve boringen bliver foretaget i fjordbunden imellem de gamle bropiller og den eksisterende bro, og boringen vil ske fra den sydlige side og fortsætter under fjorden mod den nordlige side. Herefter vil et 450 meter langt rør blive ført igennem boringen i ét langt stykke. Strømkablerne kan herefter trækkes under Limfjorden og forbindes til det kommende køreledningsanlæg.


Løsningen tager højde for miljøet, den eksisterende havnefront og eventuelle installationer i fjordbunden.


- Vi har grundigt gennemgået de tilgængelige informationer om fjordbunden i det område, hvor vi skal bore. Og vi har valgt at lave en såkaldt underføring, fordi det er den mest skånsomme metode for miljøet. Det er et komplekst arbejde, og derfor bliver arbejdet udført med udstyr, der gør det muligt at ændre retning af boret undervejs. På den måde sikrer vi, at det når præcist frem til det ønskede sted, og samtidig undgår eventuelle forhindringer som kloakrør eller andre installationer i jorden, siger Atli Runar Kristjansson.


De forberedende arbejder går i gang i slutningen af denne uge, og selve boringen begynder kort efter påske.


Arbejdet med boringen forventes at ske i dagtimerne mes det er lyst. Når rør- og kabeltræk går i gang, sker det i én proces. Kablerne vil blive gravet ned på begge sider af Limfjorden.


Lidt om arbejdet:
  • Der skal etableres tre trækrør, der skal samles i ét rør på cirka 450 meter i fjordbunden
  • Røret bliver boret ned i fjordbunden, så det ligger 30 meter under vandoverfladen
  • Der bores med en diameter på 50 centimeter
  • Kørestrømsanlægget vil blive forsynet af strøm fra en transformerstation, der ligger i Svenstrup, syd for Aalborg




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-Kommisssionen godkender dansk opkøb af tysk transportkoncern
- Stor erhvervshavn er omdannet til aktieselskab
- Underjordiske kabler skal sikre strøm til el-tog til lufthavn
- Havn ved Grådyb udvider med 570.000 kvadratmeter
- Limfjordshavn håndterede 2,5 millioner ton gods i 2024
- Havneselskab har 25-års jubilæum
- Overkørsler bliver opgraderet med bomme i forbindelse med nyt signalsystem
- Om en uge begynder en omfattende ombygning af jernbanen i Aarhus
- Malerarbejde spærrer bro i Nordvestjylland om natten
- Sporskifte kan påvirke både jernbanetrafik og trafik på motorvej
- Sensorer skal mærke og registrere forandringer på og under jernbanestrækninger
- Økonomidirektør bliver projektdirektør i stor havn i Østjylland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst