Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren åbner for tungere lastbiler på vejene - og godt halvandet år

Tirsdag 8. april 2025 kl: 10:28
Af: Redaktionen

Mere gods pr. lastbil er en god forretning for både den enkelte vognmand, klimaet og samfundet. Det fremfører transportministeren som argument for, at det fremover bliver tilladt at køre med mere gods på syv-akslede lastvogstog

De seneste år - både under den nuværende SVM-Regering og den foregående S-regeringer - har der været arbejdet på at skabe grundlag for, at kapaciteten i transportsektoren og infrastrukturen udnyttes bedre. 


Det seneste tiltag er at øge totalvægten for syv-akslede vogntog, så de kan have to ton mere med på ladet.


- Vi skruer på alle de håndtag, vi har for at gøre det nemmere og fleksibelt at fragte gods i Danmark. Med længere lastbiler, der kan køre med flere kg, kan den enkelte chauffør levere flere varer, og det giver gevinster både for økonomien og for klimaet. Nu tillader vi, at syv-akslede lastbiler kan køre med to ton ekstra gods, så godstransporten effektiviseres, siger transportminister Thomas Danielsen (V).


Forøgelsen af vægtgrænsen for syv-akslede lastbiler træder i kraft 1. januar 2027. Tiltaget vil medføre et øget slid på vejene, som finansieres af restmidler fra aftalen om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, hvor det blev besluttet at kompensere erhvervet blandt andet med ændringer i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten. Der anvendes desuden varige midler fra aftalekredsen bag aftale om deludmøntning af grøn fond til grøn omstilling og effektivisering af vejgodstransporten til at finansiere det varige slid på vejene.


Ud over den øgede totalvægt for syv-akslede vogntog bliver den maksimale højde for lastbiler og busser øget fra de nuværende 4,10 meter til 4,2 meter.


Ifølge Transportministeriet vurderes det, at de to nye tiltag vil bidrage med besparelser for transportbranchen i omegnen af 500 millioner kroner årligt, når omstillingen er fuldt indfaset.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Politiet klippede i 11 kørekort i forbindelse med ulykke på motorvej ved Ringsted
- Chauffør kørte fra transportmesse i nyt vogntog
- Fiskene bliver bragt ud uden direkte CO2-udledning
- Nyeste hollandske lastbilgeneration har rundet eksemplar nummer 125.000
- Entreprenør i Græsted er endt som konkursbo
- Kalundborg-vognmand har hentet tre-akslet letvægsttrailer i Østjylland
- Speditionsfirma i Juelsminde er endt som konkursbo ved Skifteretten i Horsens
- Smuglerinstruktør har fået en dom på 13 år fængsel
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst