Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportcenter og kommune vil hjælpe udsatte unge med at få et arbejde

Tirsdag 8. april 2025 kl: 09:40
Af: Redaktionen

Aabenraa Kommune har indgået et partnerskab med Padborg Transportcenter om en indsats for primært udsatte unge, der ikke har et arbejde eller under uddannelse. Målet med partnerskabet er, at flere unge kommer ud af offentlig forsørgelse. Det er Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune, der har prioriteret midler til partnerskabet

36 unge i alderen 18-29 år bliver i løbet af 2025 og 2026 en del af et nyt forløb, som er skabt i et partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Padborg Transportcenter. Gennem tilknytning til en virksomhed samt et individuelt forløb med blandt andet fysisk motion og afklaring er det målet, at de unge i målgruppen kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende.


- Partnerskabet giver os mulighed for lokalt at hjælpe en gruppe unge mennesker, som af forskellige årsager har ingen eller sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi tror meget på kombinationen af konkret tilknytning til en virksomhed i form af praktik, lønnet arbejde eller noget tredje samt et individuelt forløb, hvor der er øget fokus på motivation og fysisk træning, siger formanden for Aabenraa Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, Dorrit Knudsen (S) og fortsætter:


- Jeg håber, at vi i partnerskabet får en række gode erfaringer, som vi kan bruge i den fremtidige beskæftigelsespolitik i Aabenraa Kommune, men jeg håber endnu mere, at vi konkret kan hjælpe 36 unge med at få foden på plads i et arbejdsliv, der for nogle kan virke uoverskueligt og vanskeligt.


Hos Padborg Transportcenter ser man partnerskabet som en god mulighed for at tiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft.


- Vi er er stolte over at være med i partnerskabet, som der for os er mange gode perspektiver i. Vi har til stadighed brug for kvalificeret arbejdskraft på de mange virksomheder i Padborg Transportcenter, og vi vil samtidig gerne være med til at tage et socialt ansvar ved at hjælpe en række unge mennesker videre efter en svær start på arbejdslivet, siger direktør i Padborg Transportcenter Jesper Schimann Hansen.


De 36 unge bliver fordelt på to hovedforløb i henholdsvis andet halvår af 2025 og første halvår af 2026.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forskellen mellem de rigeste og de fattigste er på 10 ton CO2 årligt
- Politiet klippede i 11 kørekort i forbindelse med ulykke på motorvej ved Ringsted
- Chauffør kørte fra transportmesse i nyt vogntog
- Fiskene bliver bragt ud uden direkte CO2-udledning
- Nyeste hollandske lastbilgeneration har rundet eksemplar nummer 125.000
- Entreprenør i Græsted er endt som konkursbo
- Kalundborg-vognmand har hentet tre-akslet letvægsttrailer i Østjylland
- Speditionsfirma i Juelsminde er endt som konkursbo ved Skifteretten i Horsens
- Smuglerinstruktør har fået en dom på 13 år fængsel
- Fredag 11. april 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Specialtransportspecialist har fået en 8x4-lastbil med kran
- Vognmand i Himmerland er endt i Skifteretten i Aalborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst