Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler
Tirsdag 1. april 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen
Der skal etableres ladestation til lastbiler ved Kalundborg Ny Vesthavn. Havnen har indgået en aftale med Norlys, der vil opsætte truck-ladestandere, så eldrevne lastbiler snart kan lade, mens chauffører hviler
Kalundborg Havn har indgået en lejekontrakt med Norlys, der skal etablere ladestation til eksempelvis elektriske lastbiler på et område ved Kalundborg Ny Vesthavn. Aftalen betyder, at chauffører i el-lastbiler snart kan lade deres køretøjer op, mens de selv holder hvis.
Hos Kalundborg Havn peger man på, at etableringen af ladestationen er en del af havnens strategi mod at skabe verdens første CO2-neutrale containerterminal.
Firben spændte ben for den første plan
For et par år siden besluttede Kalundborg Havn som led i sin strategi, at der skulle opsættes truck-ladestandere i området omkring containerterminalen, så planerne om en ladestation for tungvognskøretøjer har været på tegnebrættet gennem længere tid.
Planen måtte imidlertid udskydes, da det udsete område var hjemsted for et særligt firben. Nu er Norlys og Kalundborg Havn blevet enige om et andet område på havnens areal, hvor firbenets habitat ikke ødelægges, og snart ser ladestanderne dagens lys.
- Ladestationen er et vigtigt projekt for havnen, der kommer til at gøre vores værdikæde grønnere og mindsker containerterminalens miljøpåvirkning. Det er en stor milepæl, at det nu bliver til virkelighed. Samtidig er det en fremtidssikring. Vi giver vognmændene et incitament til at skifte til eldrevne lastbiler og dermed sænke de deres egen miljøpåvirkning, ligesom vi kan tiltrække grøn tungvognstrafik nu og i fremtiden, siger Bent Rasmussen, der er direktør i Kalundborg Havn.
Ladestation med plads til udvidelser:
Norlys har underskrevet en lejekontrakt på et areal på 3.910 kvadratmeter i området nord for Fødevare- og Veterinærkontrollen på Asnæs Havnevej. Det er desuden aftalt, at lejearealet kan udvides, såfremt der skulle være behov for mere plads til eksempelvis opsætning af flere ladestandere.
- Kalundborg Havns ambition om at blive verden første CO2-neutrale containerhavn matcher Norlys’ ambitioner om at være med til at skubbe elektrificeringen af den tunge transport i gang rigtig godt. Derfor er jeg enormt glad for, at vi nu sammen kan tage dette vigtige skridt og understøtte elektrificeringen i Kalundborg og Vestsjælland, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Derudover kommer Norlys til at stå for at etablere et hvileområde for lastbilchauffører og andre tungvognschauffører på arealet, så chaufførerne kan oplade deres køretøj, mens de selv holder hvil.
Norlys får adgang til området torsdag 1. maj.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Halvandet år gammel logistik-koncern etablerer nyt selskab
- Kinesisk bilproducent har dansk premiere med elektrisk varebil
- Transportmessen i Herning åbner torsdag
- Kranproducent forventer at få værdifuld feedback
- Havn ved Grådyb udvider med 570.000 kvadratmeter
- Er du sikker på, dine chauffører er sikre nok, når de håndterer gods og varer?
- Vognmandsforretning i Hasselager er blevet en del af en forretning i Trige
- Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler
- Transportministeren fjerne flere regler på busområdet
- 74-årig busmekaniker sagde tak efter næsten 60 år med motorer
- Hos ingeniørvirksomhed i Nordborg banker et hjerte for elektriske løsninger til store og små køretøjer
- Limfjordshavn håndterede 2,5 millioner ton gods i 2024
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |