Svensk lastbil vinder grøn pris
Fredag 28. marts 2025 kl: 12:05
Af: Redaktionen
Volvo Trucks' hidtil mest brændstofeffektive lastbilserie - Volvo FH Aero - er kåret som vinder af “Green Truck Award 2025”, der er en omfattende og uafhængig pressetest, hvor en række lastbiler sammenlignes for at finde den mest brændstofeffektive lastbil til fjerntransport. Testen arrangeres af de tyske fagblade Trucker og Verkehrs-Rundschau
- Jeg er meget stolt over at se resultatet af denne uafhængige pressetest, der bekræfter, at vores Volvo FH Aero leverer overlegen brændstofeffektivitet samt reducerer CO2-udledning og driftsomkostninger for vores kunder hver eneste dag, siger Jan Hjelmgren, der er Head of Product Management hos Volvo Trucks, og fortsætter:
- Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle og forbedre brændstofeffektiviteten til gavn for både klimaet og transportvirksomhedernes produktivitet. Brændstofforbruget udgør en stor del af vores kunders driftsomkostninger, så vi ved, at vores indsats gør en forskel.
Årets vinder af testen blev en Volvo FH Aero med en D13-motor på 420 hk og Volvos I-Save softwarepakke samt Volvos nye CMS Kamerasystem, der sparer brændstof takket være systemets positive indvirkning på førerhusets aerodynamik. Testbilen havde et gennemsnitligt brændstofforbrug på 21,20 liter/100 km (4,72 km/liter) på testruten i normal trafik defineret af arrangøren.
- Med Green Truck-sejren har Volvo Trucks scoret et hattrick! For det første er vi det eneste mærke, der scorede fem stjerner i Euro NCAPs første sikkerhedstest for lastbiler nogensinde. Dernæst blev vi det mest solgte tunge lastbilmærke i Europa i 2024, og nu er Volvo FH Aero kåret til den mest brændstofeffektive lastbil i en uafhængig pressetest, siger Roger Alm, der er Præsident for Volvo Trucks.
Lidt om Volvo FH Aero-serien:
- Volvo FH Aero-serien blev introduceret på markedet i begyndelsen af 2024 og kan kendes på et nyt og mere aerodynamisk førerhusdesign, der reducerer brændstofforbrug og CO2-emissioner med op til 5 procent i forhold til den almindelige Volvo FH
- Motoren i den testede model er en D13-dieselmotor med I-Save, der er en pakkeløsning med brændstofbesparende drivline og avancerede softwareløsninger
- Den nye Volvo FH Aero-serie leveres i fire versioner - FH Aero, FH Aero Electric, FH Aero med gasmotor samt FH16 Aero
- Diesel- og gasdrevne versioner af Volvo FH og FH Aero kan køres på bæredygtige brændstoffer som biogas, biodiesel og HVO, hvilket kan reducere CO2-emissionerne betydeligt
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




