Bydel i Varde får igen busbetjening
Tirsdag 18. marts 2025 kl: 16:24
Af: RedaktionenVarde Kommune og Sydtrafik genindfører fra 31. marts busdriften i Varde Syd, hvor det blandt andet bliver nemmere for borgerne at komme til lægepraksisserne i Sundhedshuset på Søndertoften i Varde. Der har tidligere været busbetjening i Varde Syd, men den blev nedlagt i sommeren 2023 på grund af lave passagertal
Udover den nye rute i Varde Syd - Rute 18C - vil ruterne 18A og 18B blive opdateret med nye afgangstider og ruteforløb.
Den nye busrute får blandt andet stoppesteder på Søndertoften ved Sundhedshuset og på Sønderled ved Lyngparken i Varde.
Baggrunden for genindførelsen af busdriften er, at flere lægepraksisser er lagt sammen i Sundhedshuset på Søndertoften, hvilket har øget behovet for transport i området.
Der har tidligere været busbetjening i Varde Syd, men den blev nedlagt i sommeren 2023 på grund af lave passagertal.
Ruter får nye stoppesteder
Udover den nye busrute 18C i Varde Syd bliver to af de eksisterende ruter i Varde - Rute 18A og Rute 18B ændret med nye ruteforløb og afgangstider.
Det betyder blandt andet, at borgerne får lettere adgang til gågaden i Varde med et stoppested på Storegade ved Skansen på rute 18A, og lettere adgang til rådhuset med et stop på Vestre Landevej ved rådhuset på rute 18B.
- Det er vigtigt, at lægehuse og andre sundhedstilbud er lettilgængelige for alle borgere - også dem uden bil. Derfor er det glædeligt, at Varde Kommune i samarbejde med Sydtrafik genindfører busdriften i Varde Syd, hvor blandt andet Sundhedshuset ligger. På den måde sikrer vi, at flere får nem adgang til kommunens sundhedstilbud, når behovet opstår, siger Sarah Andersen (V), der er formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Transportministeren fjerne flere regler på busområdet
- 74-årig busmekaniker sagde tak efter næsten 60 år med motorer
- Hos ingeniørvirksomhed i Nordborg banker et hjerte for elektriske løsninger til store og små køretøjer
- Storbritannien kræver forhåndsgodkendelse ved indrejse
- Motorvejsarbejde ved Aarhus er forsinket
- 20 kroner pr. billet skal bidrage til ny metro-linie
- Tre hold er gået videre i udbud om mere metro til Nordhavn
- Søndagsparkering i København kommer til at koste
- Selskab med faste forbindelser melder om stigende trafik
- 41-årig mand stak flextrafikchauffør i halsen med en kniv
- Overkørsler bliver opgraderet med bomme i forbindelse med nyt signalsystem
- Transportløsning har skiftet navn
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |