Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektriske varebiler kommer med fem års garanti

Fredag 14. marts 2025 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Ford i Danmark har med virkning fra torsdag i denne uge introduceret en forlænget garanti på i alt fem år eller 100.000 km - hvad der kommer først - på alle ny-indregistrerede 100 procent elektriske vare- og personbiler, der er solgt af NCG Motor Company til en autoriseret Ford forhandler og udleveret til kunder fra torsdag 13. marts i år.


Det betyder, at når Fords fabriksgaranti på to år udløber, udvider Ford i Danmark, der er et selskab i NCG Motor Company - Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding - garantien med tre år, eller indtil bilen har kørt op til 100.000 km, med dækning af materiale- og produktionsfejl. 


Den samlede garanti på fem år består af fabriksgarantien på to år samt en tre- årig udvidelse kaldet Ford Protect. Garantien gælder for hele Ford's elbil-sortiment - både personbiler og varebiler - eksempelvis Ford E-Transit og E-Transit Custom.


Garantien træder i kraft ved første indregistreringsdato og gælder kun for 100 procent elektriske Ford modeller (BEV). Alle nyregistrerede elektriske person- og varebiler, solgt af NCG Motor Company til en autoriseret Ford forhandler og derfra udleveret til kunder fra torsdag 13. marts 2025 er dækket af den udvidede garanti.


Vejhjælp er inkluderet de første to år og forlænges automatisk, hvis man får serviceret sin bil efter forskrifterne på et autoriseret Ford-værksted.








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Lastbilchauffør fik fjernet ulovligt gitter for tredje gang
- Solo-uheld endte med død
- Svensk mand uden lastbilkørekort sad bag rattet i lastvognstog
- Medlemmer sender stadig vejafgiftsbøder til transportorganisation
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lastvognstog med kartofler på ladet kørte op i bus
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Vognmand i Nordjylland tog to en slags og en tredie af en anden
- Storebæltsbroen skal løftes 84 gange

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst