Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
Onsdag 5. marts 2025 kl: 12:56
Af: RedaktionenBlue Water Shipping A/S, der har hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter mange steder i Verden, skal stå for transporten af flydende CO2 til energivirksomheden Arcadia eFuels' eSAF-anlæg i Vordingborg
De to parter har underskrevet en hensigtserklæring - et Memorandum of Understanding (MoU) - om samarbejde om transport af flydende CO2 til Arcadia eFuels' kommende produktionsanlæg i Vordingborg. Anlægget vil bruge indfanget CO2 i produktionen af bæredygtigt flybrændstof (eSAF) og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningen fra flyindustrien.
Partnerskabet vil i første omgang fokusere på at levere op til 300.000 ton flydende CO2 om året i en indledende periode på 10 år. Som logistikpartner vil Blue Water stå for søfragt og vejtransport samt terminalhåndtering for at sikre en sikker, pålidelig og effektiv levering af flydende CO2 fra forskellige CO2-opsamlingssteder i Nordeuropa til anlægget i Danmark.
Anlægget i Vordingborg bliver verdens første store Power-to-X-anlæg, der er målrettet produktion af eSAF. Anlægget, der forventes at være i drift inden 2030, vil anvende biogen CO2 som råmateriale og fremmer Arcadia eFuels udviklingen af teknologi til genanvendelse af kulstof (C). Målet er at dekarbonisere flyindustrien i tråd med EU's indsats. Det oprindelige EU-krav er, at eSAF skal udgøre 0,7 procent af det brændstof, der bruges i EU's lufthavne i 2030 med en planlagt stigning til 35 procent i 2050.
Blue Water har været involveret i logistikken af opsamlet CO2 i flere år og leveret skræddersyede løsninger til at imødekomme de komplekse udfordringer ved håndtering og transport af flydende CO2. Med et fokus på innovation og præcision har Blue Water positioneret sig som logistikleverandør til CCUS-projekter (Carbon Capture and Utalisation).
Om Arcadia eFuels:
- Arcadia eFuels er en virksomhed, som har fokus på at nedbringe CO2-udledningen fra flyindustrien
- Virksomheden er grundlagt for at gøre bæredygtige eFuels kommercielt tilgængelige ved at udnytte kommercielt gennemtestede teknologier
- Processen til at producere CO2-neutrale eFuels bruger vedvarende elektricitet og opsamlet kuldioxid
- Ud over eSAF-projektet i Danmark arbejder Arcadia eFuels på yderligere projekter i USA, Storbritannien og Sverige
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
- Bestanden er vokset med 9,3 procent siden juli 2020
- Færre nye lastbiler fik nummerplader på i juli
- Pantning nåede ny rekord i juli
- Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- 70-årig kvinde svingede ud foran lastbil
- Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




