Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden

Onsdag 19. februar 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden

Expeditors Denmark ApS, der er en del af den amerikanske logistik-koncern, Expeditors International, som er blandt verdens største speditører, er flyttet fra København S til Kastrup Lufthavn, hvor der er mere plads til de nuværende aktiviteter - og til flere. Siger Rasmus Thulin, der er Regional GNS Manager Nordics og Transcon Manager Denmark, siger til ltransportnyhederne.dk, at det efter 12 år i Danmark er blevet tid til at markere sig direkte over for transportkøbere

- Vi har indtil nu primært håndteret Expeditors globale kunder, forklarer Rasmus Thulin og fortsætter:


- Men nu begynder vi at markere os mere direkte over for kunder i Danmark og de andre nordiske lande. Hvilket vores nye base i lufthavnen vil hjælpe os med.


Expeditors Denmark ApS tilbyder alle former for fragt indenfor vej, skib og fly  - hvor lastbiltransporterne først og fremmest sker med eget linehaul-netværk og fast tilknyttede vognmænd, hvor vognmændene skal opfylde en række betingelser for at komme ind og køre for virksomheden. Det gælder eksempelvis temperaturregulerede transporter. 


Da Expeditors linehaul-netværk er forbundet til alle større lufthavne og havne i Europa, kan man frit kan vælge hvilken rute, godset skal tage uanset, om det gælder fly, skib eller vej. 


Sikkerhed for gods
- Godsikkerheden er i første række. Den holdning gennemsyrer hele virksomheden, siger Rasmus Thulin, som også kan forklare, at "just in time" hos Expeditors betyder levering til rette tid, på rette sted - og ikke bare levering over hals og hoved. 


Ved at have styr på materiellet helt ud til bagerste lås på bokstrailerne kan Expeditors sammen med sine it-systemer og overvågning tilbyde transporter på et højt sikkerhedsniveau.


Rasmus Thulin peger som et eksempel på, at to-mandsbetjente lastbiler er en del at Expeditors setup, når det handler om at undgå, at en lastbil med værdifuldt gods kommer til at holde på en rasteplads et eller andet sted under vejs, hvor uønskede personer bestemt ikke er velkomne til at undersøge, hvad der er i lastbilen. 


- Hvis en transport bliver forsinket på grund af kø og må holde ind et ikke så sikkert sted, hyrer vi eksempelvis et vagtfirma til at komme, siger Rasmus Thulin.


Expeditors Denmark ApS, råder over lager faciliteter i både Kastrup og Billund, der forbinder Danmark med Europa og Skandinavian. 


Rasmus Thulin forklarer, at transporterne bliver udført efter en fast skabelon. Det giver ensartethed i dagligdagen og basis for at, afsendere og modtagere kan følge med i, hvordan transporterne forløber via track & trace 


Luftfragt og told 
En anden del af setup'et hos Expeditors Denmark ApS er at håndtere gods, der skal sendes ud af EU eller kommer fra lande udenfor - og derfor skal toldbehandles. Og da Expeditors Denmark ApS er godkendt til at håndtere toldgods, er den nye adresse på Kystvejen ideel, da naboen er Toldstyrelsen's lokale ekspeditionskontor, der har døgnåbent i hverdagene og også åbent i weekender.


Expeditors Denmark ApS luftfragtskunder har også gavn af placeringen, da det betyder flexibilitet i forhold til hurtig ind- og ud leveringer til og fra lufthavnen.


Som en del Expeditors International's nordiske aktiviteter har Expeditors Denmark ApS også et tæt samarbejde med Expeditors' selskaber i Sverige, Finland og Norge. 


Lidt om Expeditors Denmark og Expeditors-koncernen: 
  • Expeditors Denmark ApS flyttede sidst i 2024 fra Arne Jacobsens Allé i København S til Kystvejen i Kastrup, hvor virksomheden er nabo til Toldstyrelsens lokale ekspeditionskontor
  • Virksomheden har lokale distributionsbiler og benytter fasttilknyttede og godkendte vognmænd til de lange landtransporter 
  • Expeditors Denmark ApS er en del af Expeditors Europæiske setup og har derfor adgang til koncernens linietrafik mellem europæiske destinationer 
  • Expeditors International of Washington blev etableret i Seattle i 1979I 2020 havde koncernen 346 afdelinger rundt i Verden og beskæftigede omkring 18.000 medarbejdere 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- AMU-center i Nørresundby er bygget mere miljøvenligt
- Lastbilproducent vil distribuere elektriske varebiler
- Pickup'er kan også køre med sneplov
- Fastgjorte låg sparer miljøet for 126 ton plastik om året
- Chauffør- og vognmandsrepræsentanter forhandler videre om transportoverenskomst
- Transportvirksomhed i Nordsjælland er gået konkurs
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Vognmandsorganisation roser transportministeren for sin imødekommenhed
- Bøder for manglende betaling vejafgift på grund af tastefejl og tekniske udfald vil blive eftergivet
- El-lastbil med generator kan køre 80-90 procent bæredygtigt
- Elektrisk lastbil har fået benzin-generator
- Svensk producent viser lastbiler og teknologier til mere bæredygtig drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst