Reservedele, værktøj og tilbehør får mere plads på transportmesse
Fredag 14. februar 2025 kl: 11:34
Af: Redaktionen
Europart udstiller på Transport 2025, og det samme gælder FTZ og BESKO. (Foto: MCH/Lars Møller)
Udstillerne inden for reservedele, værktøj og tilbehør har behov for mere plads til årets transportmesse i Herning, der finder sted i dagene 3. 5. april. De kan ikke som tidligere være i en enkelt hal og får nu ekstra plads i en hal mere
Reservedele, værktøj og tilbehør vil brede sig over et større område end tidligere, når transportmessen i Herning finder sted i starten af april med tre dage med fokus transport. Udstillerne på området for reservedele, værktøj og tilbehør vil fyklde så meget, at de ikke som tidligere kan være i én hal, så nogle af udstillerne er placeret i en anden hal.
- I min optik er det utrolig vigtigt for vognmænd at vide, at der er et eftermarked, for de er naturligvis ude efter at holde deres omkostninger så lave som muligt. Så vi ser meget frem til messen, der altid byder på gode dage, højt humør og masser af snak. Vi forventer at møde både nye og eksisterende kunder i øjenhøjde og i en kontekst langt væk fra den travle hverdag, hvor vi i stedet i ro og mag kan se på vores produkter og snakke sammen over en god kop kaffe, lyder det fra Anders Alslev, der er salgsdirektør i Europart.
Han oplyser, at besøgende på virksomhedens stand kan se frem til at møde både salgspersonale og udvalgte leverandører til faglige snakke i en afslappet atmosfære.
For første gang udstiller FTZ på Transportmessen, og forventningerne er store hos virksomheden, der søger at manifestere sig som en seriøs og professionel samarbejdspartner på reservedele, forbrugsartikler, kemi, værktøj, værkstedsindretning, maskiner, viden og digitale løsninger til den tunge sektor.
- Messen henvender sig udelukkende til den tunge sektor, og som ny samarbejdspartner på pmrådet er messen stedet at være. Vi glæder os meget til at få udbredt budskabet om, hvad vi kan tilbyde den tunge sektor, og vi forventer at møde kunder, potentielle kunder og samarbejdspartnere, skabe opmærksomhed omkring vores produkter og services og ikke mindst at skabe nye relationer. Messens fokus på reservedele, værktøj og tilbehør er vigtigt, fordi messen både henvender sig til mekanikere, værksteder og beslutningstagere, påpeger Kasper Hammann, der er salgschef i FTZ.
Virksomheden kører det store apparat i stilling på Transport 2025, hvor besøgende kan se frem til at møde branchekendte fagfolk og opleve produkter fra leverandører som Hengst, Wabco, Knorr, Meritor, Elf, Bosch, Dinex, Was, Hella, ZF og Sachs.
Et vigtigt helhedsindtryk
Hos Besko, der er en del af BPW-gruppen, der er en af Europas store producenter af aksler til påhængskøretøjer. BPW står for Bergische Patentachsenfabrik GmbH in Wiehl, der blev grundlagt i 1898.
Hos Besko, der er en del af BPW-gruppen, der er en af Europas store producenter af aksler til påhængskøretøjer. BPW står for Bergische Patentachsenfabrik GmbH in Wiehl, der blev grundlagt i 1898.
På standen kan de besøgende opleve nye produkter til den tunge transportsektor samt nyheder fra et udvalg af leverandører. Mens Besko ikke mindst beskæftiger sig med aksler til påhængskøretøjer, tilbyder virksomheden også en lang række andre produkter.
- Det er afgørende, at messen også har fokus på reservedele, værktøj og tilbehør, da det er vigtigt for vores kunder i forbindelse med vedligeholdelse af køretøjer i transportsektoren. Et bredt udvalg af produkter på messen sikrer, at besøgende får et helhedsindtryk af de løsninger, der er tilgængelige for at holde deres køretøjer kørende effektivt og sikkert. For udstillere som os giver det mulighed for at fremvise vores sortiment til et relevant publikum og understrege vigtigheden af kvalitetsprodukter i branchen, siger Kim Jepsen, der er direktør i Besko.
Han fortæller samtidig, at Besko ser Transportmessen som en enestående mulighed for at netværke med både eksisterende og potentielle kunder samt samarbejdspartnere, og at forventningerne til messen generelt er store - også fordi han betragter den som en festlig begivenhed, hvor transportsektorens fremskridt fejres.
Transport 2025 finder sted 3.-5. april i MCH Messecenter Herning.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- AMU-center i Nørresundby er bygget mere miljøvenligt
- Lastbilproducent vil distribuere elektriske varebiler
- Pickup'er kan også køre med sneplov
- Fastgjorte låg sparer miljøet for 126 ton plastik om året
- Chauffør- og vognmandsrepræsentanter forhandler videre om transportoverenskomst
- Transportvirksomhed i Nordsjælland er gået konkurs
- Rederikoncern omsatte mere og tjente mindre
- Vognmandsorganisation roser transportministeren for sin imødekommenhed
- Bøder for manglende betaling vejafgift på grund af tastefejl og tekniske udfald vil blive eftergivet
- El-lastbil med generator kan køre 80-90 procent bæredygtigt
- Elektrisk lastbil har fået benzin-generator
- Svensk producent viser lastbiler og teknologier til mere bæredygtig drift
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |