Den svenske regering vil indføre krav om snekæder
Fredag 14. februar 2025 kl: 10:55
Af: RedaktionenHvis det står til den svenske regering, skal alle tunge køretøjer - lastbiler og busser - medbringe snekæder i perioden fra 1. november til 15. april. Det fremgår af et forslag til skærpede regler for brug vinterdæk og snekæder, som den svenske regering har sendt i høring
Formålet med at skærpe reglerne er at gøre trafikanter bedre forberedt på skiftende vejrforhold.
- Alle, der færdes på vejene, har et ansvar for at bruge dæk, der er tilpasset vejforholdene. Den lovgivning, der findes i dag, er for snæver, og perioden, hvor der er krav om vinterdæk, er for kort. Vi foreslår nu, at reglerne for vinterdæk skærpes, og at tunge køretøjer skal medføre snekæder, siger infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (Kristdemokraterna) i forbindelse med, at forslaget sendes i høring.
Den svenske regering præsenterer to forslag til nye regler for vinterdæk, som høringsinstanserne kan kommentere.
1. At datointervallet for krav om vinterdæk for personbiler afskaffes. I stedet indføres generelle året-rundt-regler om tilstrækkeligt vejgreb i forhold til vejforholdene og krav om vinterdæk, hvis der er vintervejforhold. Formålet er, at trafikanterne skal tage større ansvar uanset årstid. For tunge køretøjer foreslås et krav om vinterdæk eller tilsvarende udstyr i perioden 1. november - 15. april.
2. At de nuværende regler om krav om vinterdæk bibeholdes, men at datointervallet forlænges for både lette og tunge køretøjer til perioden 1. november - 15. april ved vintervejforhold.
I begge forslag indgår, at tunge køretøjer skal medføre snekæder i perioden 1. november - 15. april.
De nye regler foreslås at træde i kraft 1. november 2025.
Fakta om gældende regler for vinterdæk i Sverige:
Fra 1. december til 31. marts skal personbiler af klasse I, personbiler af klasse II, lette lastbiler, tunge lastbiler, tunge busser og lette busser samt påhængskøretøjer ved kørsel på vej være forsynet med vinterdæk eller tilsvarende udstyr, når der er vintervejforhold.
Der er i øjeblikket ingen regel om, at tunge køretøjer skal medføre snekæder.
(Kilde: Den svenske regering)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- Region Sjælland tilbyder bustransport til praktiserende læger
- Mennesker med 67 år bag sig vælger toget til
- Julebusser giver et gratis lift
- Kolding får nyt bybusnet
- Alle typer trafik på Øresundsbron kørte frem
- Letbanen mellem Aarhus of Grenaa lukker nogle dage på grund af vedligeholdelse
- Fredag 24. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Danmarks tredje letbane kørte med 15.000 passagerer den første dag
- Trafikselskab er nomineret til nordisk innovationspris
- I september skaffede fagforening 12,3 millioner kroner
- På tre kvartaler har fagforening skaffet 13,9 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



