Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Avanceret it-system kan beregne vejafgift for den enkelte distributionstur

Onsdag 12. februar 2025 kl: 15:10
Af: Redaktionen

Det danske firma, Trasolu, der har hjemsted i Horsens, har udviklet og driver et meget avanceret TMS-system - Transportation Management System - som gennem en avanceret algoritme kan beregne afgiftsbelagte kilometer helt ned på en distributionstur. Det betyder, at man som transportør kan fordele den nye kilometerbaserede og CO2-afhænge vejafgift på de forskellige forsendelser i forhold til, hvor mange kilometer vejafgiftbelagte veje, de har været med ude at køre på

Direktør i Trasolu, Keld Florczak, forklarer, at et af systemets helt grundlæggende funktioner er, at det ”logger” bilernes GPS-position hvert 10. sekund. Det betyder, at man via en avanceret algoritme kan beregne afgiftsbelagte kilometer helt ned på hver enkelt distributionstur. 


Hvis man sætter kryds i alle felter på systemets faciliteter, kan man også få CO2-belastningen med på hver godsenhed og give den videre til ens kunder, hvis der efterspørger den til deres klimaregnskab.


Keld Florczak peger på, at firmaets løsning er et alternativ til en gennemsnitsfordeling af vejafgiften, hvor man fordeler den med nogle procent på alle fakturaer.


- Men vil kunderne mon finde sig i det? Vil kunde A finde sig i at betale et gennemsnit af afgiften på alle de andre kunders kørsel, når der ingen eller ganske få afgiftsbelagte kilometer var på den opgave, som blev udført? Vil købmanden i Hornbæk eller Blåvand betale det samme i tillæg som alle konkurrenterne til trods for, at deres butikker ligger, hvor der ikke opkræves vejafgift af staten, spørger Keld Florczak og kommer selv med et svar:


- Næppe! Og da slet ikke på lidt længere sigt.



Keld Florczak har allerede haft de første henvendelser fra kunder, der endnu ikke har et TMS-system, eller måske har investeret i et andet system, der ikke kan logge afgiftsbelagte ruter nøjagtigt.


- De er voldsomt interesserede i, om vi kan løse opgaven nøjagtigt og uden, at det medfører mere administration - og det kan vi. Eneste betingelse er, at vi får tilgang til bilernes GPS-log og kundernes GPS-koordinater, så kan vores ”sporbarhedsrobot” beregne de afgiftsbelagte kilometer i og udenfor miljøzoner.


Hvad det kommer til at koste og hvilke formalia, der skal på plads for de kunder, der ikke anvender Trasolu i forvejen, har firmaet endnu ikke regnet på. Men Keld Florczak peger på, at Trasolu kan løse opgaven rent teknisk, og prisen for at gøre det vil helt sikkert være klar inden transportmessen i Herning, hvor Trasolu er blandt udstillerne.


Keld Florczak peger på, at alle hos Trasolu glæder sig til at fortælle om effektiv, rationel og nøjagtig flådestyring, lønafregning, automatiserede CO2-rapporter og om den nye og automatiserede log og beregning af afgiftsbelagte kilometer fordelt på den enkelte kunde.


- Vi har skabt Trasolu for at imødekomme de udfordringer, som en stresset hverdag, begrænset adgang til korrekte data, og øgede krav fra samfundet udgør for både vognmænd og chauffører. Udfordringer, der gennem årtier har skabt både miljømæssige og økonomiske benspænd, siger Keld Florczak, der selv er tidligere chauffør og vognmand. 


- Med Trasolu har vi skabt grundlaget for en enklere hverdag for både chaufførerne, vognmændene, logistikvirksomhederne og kunderne, samtidigt med at vi har sikret dem data til at handle mere miljøbevidst.


Trasolu står for Traceability Solutions og bygger på en vision om at give transportbranchen solide digitale værktøjer til eksempelvis lønafregning, ressourcestyring, CO2-reduktion og sporbarhed baseret på datafangst - og som kan lette administrative byrder, forbedre driftsøkonomien og sikre fokus på miljøet.





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Svensk-dansk postkoncern bragte overskud hjem i 2024
- Vejskilt hang "for lavt" - eller
- Syv-akslet vogntog kan både suge og blæse
- Kollission mellem personbil og lastbil kostede to mennesker livet
- På fem dage i januar er der uddelt 2.978 vejafgiftsbøder
- Fire-akslet trailer med gående gulv er ekstra lang
- Avanceret it-system kan beregne vejafgift for den enkelte distributionstur
- Vognmandsorganisation skal have ny formand
- Rederikoncern fragtede mindre gods med sine færger
- Lille lastbil var for stor
- Mængderne af importgods steg i Sveriges største havn
- Brotrafikken tog markedsandele

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst