Godt 20.000 køretøjer kørte mellem Amager og Skåne
Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev sidste år slået med et gennemsnit på 20.692 passager pr døgn med små og store køretøjer. Samlet registrerede Øresundsbron over 7,5 millioner passager i 2024. På den økonomiske side fik Øresundsbro Konsortiet et resultat blev før værdireguleringer på 1.636 millioner kroner, hvilket var en stigning på 155 millioner kroner i forhold til året før
Vejtrafikken steg med 3,6 procent i forhold til 2023 til i alt 7.573.367 passager ved betalingsanlægget i 2024. Det er en stigning på 0,6 procent i forhold til det seneste rekordår 2017. Den gennemsnitlige daglige trafik korrigeret for skudåret 2024 steg med 0,3 procent i forhold til 2017.
- Øresundsbron tager hul på sit 25-års-jubilæum efter et rekordår. Trafikken i 2024 var præget af fortsat stærk fritidstrafik og en klar stigning i pendling, fremhæver Linus Eriksson, der er administrerende direktør i Øresundsbron.
Det økonomiske resultat blev det bedste i broens 24-årige historie.
- Vi øger trafikindtægterne og reducerer samtidig vores driftsomkostninger. Reduceret gæld og lavere renter gjorde også 2024 til vores bedste år med hensyn til finansielle resultater, siger Linus Eriksson.
Hos Øresundsbron peger man på, at pendlertrafikken steg med i alt 12,9 procent i 2024 i forhold til 2023. Dermed vendte pendlingen tilbage til samme niveau som i 2019 - inden coronatiden.
Den danske fritidstrafik over Øresundsbron nåede nye rekordniveauer i 2024. Væksten har stået på i flere år, og den danske fritidstrafik har siden 2023 været større end den svenske.
Nedgangen i lastbil- og varevognstrafikken i 2023 blev vendt til vækst i 2024. Året begyndte med et fald i lastbiltrafikken, men fra april var trafikken mere stabil og lå på samme niveau som i 2023. I sidste kvartal sås et opsving, og årsniveauet for lastbiltrafikken endte med at overgå 2023 med 0,4. procent. Varevognstrafikken steg med 5,7 procent i 2024 sammenlignet med året før.
I 2024 kørte ca. 990.000 el-biler over broen. Det skal sammenlignes med 640.000 el-biler i 2023, hvilket svarer til en stigning på ca. 50 procent Andelen af el-biler steg fra 8,7 procent i 2023 til 13 procent i 2024.
Indtægter og udgifter:
- Vejtrafikindtægterne steg med 66 millioner kroner til 1.767 millioner kroner i forhold til 2023
- Jernbaneindtægterne på 589 millioner kroner er indekserede og påvirkes derfor ikke af trafikmængden
- Øresundsbro Konsortiets driftsomkostninger faldt med 5 millioner kroner - fra 282 til 277 millioner kroner - i forhold til 2023
- Renteudgifterne faldt fra 242 til 151 millioner kroner som følge af faldende inflation og mindre gæld
Øresundsbron - Udvikling i vejtrafikken i 2024 | ||||
Biler og billettyper | Trafik pr. dag 2024 | Trafik pr. dag 2023 | Udvikling (%) | Udvikling (antal) |
Personbiler* | 18.682 | 17.992 | 3,8 % | 690 |
ØresundGO | 7.054 | 6.732 | 4,8 % | 322 |
ØresundBUSINESS | 2.604 | 2.608 | -0,2 % | -4 |
ØresundPENDLARE | 5.503 | 4.875 | 12,9 % | 628 |
Kontant | 3.521 | 3.777 | -6,8 % | -256 |
Godstrafik** | 1.870 | 1.849 | 1,1 % | 21 |
Lastbiler > 9 m | 1.612 | 1.605 | 0,4 % | 7 |
Varevogne 6-9 m | 258 | 244 | 5,7 % | 14 |
Busser | 140 | 130 | 7,7 % | 10 |
Total | 20.692 | 19.971 | 3,6 % | 721 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. * Personbiler omfatter personbiler med påhængsvogn og motorcykler. ** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter. | ||||
Hovedposter i resultatopgørelsen (millioner kroner) - Øresundsbron | ||||
Jan-dec | Jan-dec | Udvikling | ||
Indtægter, vej | 1.767 | 1.701 | 66 | |
Indtægter, jernbane | 589 | 582 | 7 | |
Øvrige indtægter | 22 | 20 | 2 | |
Indtægter i alt | 2.378 | 2.303 | 75 | |
Driftsomkostninger | -277 | -282 | 5 | |
Andre driftsomkostninger | -10 | -2 | -8 | |
Afskrivninger | -304 | -296 | -8 | |
Resultat af primær drift | 1.787 | 1.723 | 64 | |
Finansielle poster | -151 | -242 | 91 | |
Resultat før værdireguleringer | 1.636 | 1.481 | 155 | |
Værdiregulering, dagsværdieffekt | 71 | -12 | ||
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* | 37 | -216 | ||
Periodens resultat | 1.744 | 1.253 | ||
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne. | ||||
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





