Rejsekortet får nye standere til tjek ind og tjek ud
Onsdag 5. februar 2025 kl: 16:00
Af: RedaktionenRejsekort & Rejseplan A/S har underskrevet kontrakt om levering af nye standere til check ind og ud - målrettet de Rejsekort-kunder, der ikke kan bruge Rejsekort som app. Løsningen bliver landsdækkende, og i 2026 forventes de første passagerer at kunne checke ind og ud på de nye standere
I 2026 forventes det, at det fysiske Rejsekort lukker, da det har nået sin teknologiske levealder. Samtidig efterspørger langt størstedelen af de rejsende i den kollektive transport digitale produkter, men der er også en mindre gruppe, som har brug for et alternativ til Rejsekort som app.
- Det skal til enhver tid være muligt for de rejsende at købe billet til den kollektive transport. Vi ved fra vores kundeundersøgelser, at cirka 10 procent af dem, der i dag bruger det fysiske Rejsekort, enten ikke har en smartphone, er digitalt utrygge eller ønsker 100 procent anonymitet. Det er den gruppe, løsningen med de nye standere udvikles til, så de også kan købe en billet, når vi i 2026 forventer at udfase det fysiske Rejsekort, siger Jens Willars, der er kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S.
Erstatningen for det fysiske Rejsekort er Rejsekort som app, men en vigtig forudsætning for lanceringen af app'en har været også at udvikle et alternativ til dem, der ikke kan bruge app'en. Aftalen om de nye standere til check ind og ud er første skridt til at kunne tilbyde de rejsende et alternativ til app'en.
- Vi er sammen med trafikvirksomhederne meget opmærksomme på den forandring, som de rejsende skal igennem i skiftet fra gamle til nye billettyper uanset, om det bliver til app's eller til alternativet. Derfor har der siden 2022 været et tæt samarbejde med civilsamfunds- og interesseorganisationer med det formål at få input til målgruppeforståelse, funktionskrav og skiftet til Rejsekort som app og alternativet, understreger Jens Willars.
Samarbejdet med civilsamfunds- og interesseorganisationer sker blandt andet i Forum for digital inklusion på farten, som består af repræsentanter fra Dansk Blindesamfund, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Lev, Autismeforeningen, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, Danske Handicaporganisationer, Bibliotekernes netværk for digital inklusion og KL.
Om leverandøren af de nye standere:
- I efteråret 2024 blev der gennemført et EU-udbud på en rammeaftale med det formål at anskaffe standere til alternativet til Rejsekort som app. Valget faldt på Prodata Mobility efter en omhyggelig vurdering ud fra objektive kriterier om kvalitet, pris og leverancehastighed
- Belgiske Prodata Mobility udvikler og leverer teknologiske løsninger til den offentlige transportsektor. Virksomheden blev grundlagt i 1985 og har eksempelvis leveret løsninger til Holland, Brasilien og Rumænien
Om Rejsekort & Rejseplan A/S:
- Rejsekort & Rejseplan A/S ejes af DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet I/S, Midttrafik, Sydtrafik, Nordjyllands Trafikselskab, FynBus og BAT
- I 2023 blev det fysiske Rejsekort brugt til over 176 millioner rejser med bus, tog, metro og letbane på tværs af landet
- Der var dagligt var 1,5 millioner rejsesøgninger på Rejseplanen i 2023
- Forum for digital inklusion på farten består af repræsentanter fra Dansk Blindesamfund, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Lev, Autismeforeningen, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, Danske Handicaporganisationer, Bibliotekernes netværk for digital inklusion og KL
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Rejsekortet får nye standere til tjek ind og tjek ud
- Den kollektive trafik har fået flere passagerer - og flere elbusser
- Flere rejste til og fra Limfjordslufthavn
- Letbanen i Odense kørte med knap syv millioner passagerer i 2024
- Busser erstatter tog under sporarbejde i Vestjylland
- Jernbanen mellem Skjern og Holstebro bliver bygget om til batteritog
- Det var ikke berettiget at bortvise en buschauffør, der var involveret i et færdselsuheld.
- Irsk lavprisflyselskab lukker base i Billund
- Knap to millioner fløj via København i januar
- Magasinet Bus 1 - 2025 er udkommet
- Knap halvdelen var kinesiske
- 22 procent af busserne er elektriske
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |