Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Jernbanen mellem Skjern og Holstebro bliver bygget om til batteritog

Tirsdag 4. februar 2025 kl: 20:27
Af: Redaktionen

Lørdag 1. marts går Banedanmark i gang med at ombygge spor på jernbanen mellem Skjern og Holstebro, så den bliver klar til de batteritog, som Midtjyske Jernbaner har bestilt. Banestrækningen bliver den første på det statslige jernbanenet, der bliver klar til at lægge spor til el-tog, der får deres energi fra et batteri

Sporombygningen betyder, at der skal skiftes skinner, sveller og ballast på en stor del af strækningen. En anden del af arbejdet består i at gøre sporet klar til at håndtere batteritogene, der er markant tungere end de dieseltog, der kører på strækningen i dag.


- Sporet er ved at være nedslidt, og sporfornyelsen bidrager til en mere stabil og behagelig togdrift. Risikoen for fejl i sporet bliver markant mindre, når sporet er nyt, og samtidig forbereder vi strækningen til fremtidens klimavenlige batteritog. Banens bæreevne bliver bedre, og sideløbende med arbejdet i sporet etablerer vi de ladefaciliteter, der er nødvendige, for at batteritogene kan lade op, siger projektleder Morten Sylvest Hansen fra Banedanmark.


Nye perroner, broarbejder og nyt underlag i overkørsler
Ud over sporet omfatter arbejdet langs den 67 kilometer lange strækning mellem de to jyske byer nyt underlag i 16 overkørsler og tre perronovergange. På Lem Station bygger Banedanmark nye perroner og opgraderer afvandingssystemet. På stationerne i Lem, Ringkøbing, Ulfborg og Vemb bliver sporene desuden lagt om for at gøre trafikafviklingen lettere.


Hele sporombygningen foregår i tre etaper og varer frem til 14. juli. I den periode vil togene være erstattet af togbusser.


- Vi ved, at vi kommer til at trække på passagerernes og naboernes tålmodighed, imens vi er i gang. Derfor gennemfører vi også en lang række andre nødvendige arbejder, mens togtrafikken står stille, så der kommer til at gå en hel del år, inden vi igen skal forstyrre trafikken i Vestjylland med så omfattende et projekt, siger Morten Sylvest Hansen.


Det er Midtjyske Jernbaner, der er ansvarlig for togbusserne, der erstatter togene, imens sporarbejdet står på. Banedanmark og Midtjyske Jernbaner opfordrer passagererne til at benytte Rejseplanen eller Midttrafik.dk, når de skal planlægge deres rejse under sporarbejdet.


Når sporet står klar midt i juli, kan der igen køre tog på strækningen. Samtidig med sporfornyelsen etablerer Banedanmark ladefaciliteter i henholdsvis Skjern og Holstebro, hvorefter Midtjyske Jernbaner kan indsætte batteritog mellem de to vestjyske byer.
 

Fakta om Banedanmarks sporombygning mellem Skjern og Holstebro:
  • Sporkassen, sveller, ballast og skinner udskiftes på store dele af strækningen
  • Banen opgraderes til at kunne håndtere de noget tungere batteritog, der har et akseltryk på 22,5 ton
  • Den nuværende bane kan klare akseltryk på 17,5 ton
  • Banedanmark bygger nye perroner på Lem Station og opgraderer afvandingssystemet
  • Banedanmark gennemfører sporarbejder og ændringer i sporgeometrien på Lem, Ringkøbing, Ulfborg og Vemb stationer
  • Ni sporskifter udskiftes
  • Broarbejder ved Tim Å bro og Store Å bro
  • 16 overkørsler skal fornyes
  • Tre passagerovergange på Lem, Vemb og Ringkøbing stationer fornyes
  • Banedanmark etablerer ladefaciliteter i Skjern og Holstebro




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-Kommissionen taber sag mod Danmark om cabotagekørsel
- Regler om fartsbegrænsere i busser og lastbiler skal forenkles
- Trafikselskab lader børn lege, de styrer bussen
- Motorvejsforbindelse på tværs af Sjælland er en god forretning for samfundet
- DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
- - Så langt er vi nået på et halvt år
- Politiet får ny kommunikationskanal i 2026
- Fredag 10. oktober 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Buschauffør fik angiveligt et ildebefindende
- Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år
- Flere rejste med færgerne i Dannmark og færgerne til udlandet
- Toldstyrelsen fandt over 60 kg khat i efterladt togbagage

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst