Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BUDSKAB FRA INTERESSEORGANISATION:

Brug provenuet fra CO2-kvotehandelssystemet til at finansiere udrulning af mere el-net i Europa

Mandag 27. januar 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Omstillingen af vejtransporten i Europa, så den kører i en mere bæredygtig retning, er i fuld gang. EU har vedtaget en lang række regler for at reducere drivhusgasudledningen med 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet. EU-lovgivningen tilskynder et skifte til nul-emissionskøretøjer i form af batteri- eller brintdrevne lastbiler

Fra 2027 vil vejtransporten blive en del af EU's CO2-kvotehandelssystem (ETS II), hvilket vil gøre fossile brændstoffer dyrere. Samtidig betyder de nye CO2-reduktionskrav til lastbilproducenterne, at 45 procent af nysalget skal være nulemission i 2030, 65 procent i 2035 og 90 procent i 2040. 


Det betyder i virkelighedens verden, at lastbiler med eksempelvis dieselmotorer, der får deres energi fra fossilt brændstof, kommer til at høre til de sjældne sjældenheder, når årstallet kommer over 2040.


Hos interesseorganisationen Nordic Logistics Association - NLA - i Bruxelles, der er talerør for vognmandsorganisationerne DTL i Danmark, SÅ i Sverige og NLF i Norge med finske SKÅL som associeret medlem, peger man på, at der aktuelt er en lang række faktorer, der stadig ikke er styr på, hvis det skal give mening for den enkelte vognmand at investere i el- og brintdrevne lastbiler.


For at ligningen skal gå op, skal der være tilstrækkelig ladeinfrastruktur langs vejene og tilstrækkelig kapacitet på elnettet, så vognmændene kan oplade lastbiler i deres egne terminaler. Og el-lastbiler skal være tilgængelige til konkurrencedygtige priser. 


- Hvis en vognmand ser på landkortet og markedet og konstaterer, at disse faktorer ikke er på plads, så vil han eller hun helt naturligt vælge andre løsninger. Den nuværende AFIR-forordning, der forpligter EU-lande til at opstille et minimum antal ladestandere, er et skridt på vejen, men på ingen måde fyldestgørende, lyder det fra Torsten Laksafoss Holbek, der leder NLA's kontor i Bruxelles.


- Dekarbonisering er en holdsport, som kræver samarbejde mellem el-distributører, ladeinstallatører, ministerier, politikere og branchen. Det er især vigtigt at sikre større kapacitet på elnettet, så transportvirksomhederne kan lade deres lastbiler på virksomheden adresse. Den slags tager tid og koster penge. Det kræver kommunale tilladelser og gravearbejde at lægge nyt elnet ud, som kan tage flere år. Den regning kan transportvirksomhederne ikke sidde med alene, fremfører han.


ETS II kan finansiere udrulning af mere elnet 
Derfor opfordrer NLA regeringerne i de nordiske lande til at bruge indtægterne fra ETS II til at støtte udbygningen af elnettet. På den måde lader man brugen af de fossile drivmidler finansiere den grønne omstilling. 


Torsten Laksafoss Holbek understreger, at potentialet er enormt. Carbon Market Watch anslår, at ETS II vil indbringe knap 2.000 milliarder kroner mellem 2027 og 2032.  


- Man har nu en enestående mulighed for at hjælpe vognmændene med at komme godt i gang med den grønne omstilling. Ved at sikre gode konkurrencevilkår for vognmændene skaber man også gode forudsætninger for væksten og sammenhængskraften i Norden. Vejgodstransport bidrager med 1,4 procent af EU's BNP i gennemsnit, og i Norden er tallet ovenikøbet på fire procent af BNP, påpeger Torsten Laksafoss Holbek.  


Hos NLA mener man, at arbejdet bør starte nu, så man er klar til at sætte turbo på den grønne omstilling, når ETS II bliver udrullet i 2027. 


- Vognmændene er klar på udfordringen. Nu kræver det, at alle arbejder sammen så forudsætningerne for at drive forretning med nulemissionskøretøjer er på plads, siger Torsten Laksafoss Holbek.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien
- Frysehuse har fået nyt navn efter ejerskifte
- Langeskov-vognmand kan række langt med ny lastbil
- Containertransporter mellem Bjerringbro og Aarhus er blevet elektriske
- Paller er også interessante for langfingrede
- Tysk logistik-koncern overtager logistik-jointventure i Finland
- Bilister fortsætter med at køre langsommere
- Brug provenuet fra CO2-kvotehandelssystemet til at finansiere udrulning af mere el-net i Europa
- Transportorganisation vil hjælpe vognmænd af med uretmæssige bøder
- Bjergningsbil nummer to er taget i brug
- Containerchassis har plads til to kasser
- Vejafgiftsbøder bliver annulleret

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst