Bil- og ro/ro-terminal i Göteborg får ny operatør
Mandag 20. januar 2025 kl: 17:58
Af: Redaktionen
Fra februar næste år får "Fordons- och roroterminalen" i Göteborg ny operatør. Efter en udbudsrunde er valget faldet på Wallenius Wilhelmsen, som via et nyt og uafhængigt selskab skal drive terminalen i en periode på 12 år. I daglig tale kaldes terminalen for "Bilhamnen"
Wallenius Wilhelmsen, der er en svensk-norsk koncern, der har sit hovedfokus på søtransport af biler med skibe specielt bygget til formålet, har erfaring med terminaldrift i andre havne verden over.
Göteborgs Hamn er Sveriges største bilhavn, og Bilhamnen håndterer størstedelen af de køretøjer, der passerer gennem havnen i Göteborg. Terminalen er også en multipurpose-terminal, der håndterer maskiner til minedrift, vindmølledel, transformatorer, husmoduler og andre typer projektgods. Göteborgs Hamn har yderligere tre terminaler, der håndterer køretøjer og roro-enheder, som drives af Gothenburg Roro Terminal og Stena Line.
Lidt om Bilhamnen i Göteborg:
- Göteborgs Havns fordons- og roroterminal - Bilhamnen - har to kajpladser, 240.000 kvadratmeter terminalområde, jernbaneforbindelse og PDI (Pre-Delivery Inspection). I 2023 blev der i alt håndteret 267.000 nye køretøjer i havnen, hvilket udgjorde 37 procent af det samlede svenske marked. Det gør havnen til Sveriges største bilhavn.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - September bød på færre nye lastbiler
- Antallet af nyregistreringer er faldet
- Fagforbund peger på gode takter i finanslovsforslag
- Ny bekendtgørelse vil ændre reglerne om medbringertruck
- Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse
- Vognmand tog tre fire-akslede i én ordre
- Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




