Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FORSLAG FRA EU-DOMSTOLEN:

Generaladvokat anbefaler en fuld annullation af EU's mindstelønsdirektiv

Onsdag 15. januar 2025 kl: 12:48
Af: Redaktionen

Generaladvokaten under EU-Domstolen kom tirsdag med sit forslag til en afgørelse i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv. Generaladvokaten anbefaler en fuld annullation af direktivet. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) betegner det som et vigtigt skridt i Danmarks kamp for ophævelse af direktivet om mindsteløn i EU. - Løn skal besluttes i Danmark, lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen

Forslaget fra generaladvokaten under EU-domstolen går ud på, at direktivet skal annulleres i sin helhed.


- Løn skal besluttes i Danmark. Alligevel har EU vedtaget et direktiv, der efter vores opfattelse går ind over den grænse. Det er helt principielt: Der er områder, hvor vi vinder på fælles EU-løsninger. Det er jeg varm fortaler for. Men der er også områder, hvor løsningerne ligger bedst nationalt i de enkelte lande. Og i Danmark er løn forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Det skal EU ikke blande sig i. Vi står vagt om de grænser. Derfor har vi anlagt sag for at få direktivet annulleret, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter


- Vi har fået en udtalelse fra EU-Domstolens generaladvokat, der giver os medhold. Det er vigtigt. Nu afventer vi den endelige dom fra EU-Domstolen, men for at bruge en fodboldmetafor, går vi til halvleg foran 3-0.


Danmark anlagde i 2023 med støtte fra Sverige et søgsmål ved EU-Domstolen med påstand om at få annulleret mindstelønsdirektivet, da direktivet efter SVM-Regeringens opfattelse var og er i strid med EU’s traktater. Der forventes at falde endelig dom i sagen i løbet af 2025.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet
- Varebiler bliver en del af køre- og hviletidskontrollen
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Nyt folketingsmedlem har en baggrund som lastbilchauffør
- Tre fagforeninger slutter sig sammen i Nordsjælland
- Motorvej i Vendsyssel skal have ny belægning
- Færdselsstyrelsen udsender ny vejledning om syn af køretøjer
- Trådløs opladning kan udløse mere tid til at køre
- Den ulykkelige sandhed er, at det går i den forkerte retning
- Folketingspolitiker med chaufførbaggrund blev vraget af vælgerne
- Transportvirksomhed fortsatte trods påbud med at bruge
- Entreprenørvognmand kører jord med mere med ny tre-akslet tip-trailer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst