Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny lastbil med kran har gas i tanken

Torsdag 9. januar 2025 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Ny lastbil med kran har gas i tanken

I december tog vognmandsfirmaet Arthur Andersen, der har hjemsted i Horsens, en ny fire-akslet Scania L340 med gasmotor opbygget med kroghejs og en 23 tonmeter Hiab-kran i brug. Den nye lastbil, der skal køre på biogas, skal bruges til transport af affald i Silkeborg

- Vi har et fuldstændigt gennemsigtigt klimaregnskab, som alle kan se på vores hjemmeside. Det regnskab viser, at 99 procent af vores klimaaftryk kommer fra diesellastbilerne i vores vognpark. Og det vil vi gerne reducere, så derfor blev det en gas-lastbil denne gang, siger Søren Tinggård, der er vognmand og direktør i det familieejede kran- og transportfirma.


Firmaet har 32 lastbiler i vognparken, og det er firmaets første lastbil, der har noget andet end dieselolie i tanken.


Den nye lastbil bliver tanket på et biogas-tankanlæg i Silkeborg. Scania oplyser, at der i dag er 21 biogas-tankanlæg i Danmark fordelt i Jylland, på Fyn og Sjælland.


- Det tager godt 10 minutter at fylde tanken, og der er ikke noget besværligt i det. Jeg har udelukkende fået positive tilbagemeldinger fra chaufføren, siger Søren Tinggård.


Han peger på, at chaufføren på bilen, Jens Erik Pedersen, er topmotiveret, når det kommer til at prøve noget nyt og anderledes.


Jens Erik Pedersen har kørt hos Arthur Andersen de seneste fem år og får fremover glæde af en arbejdsplads med et førerhus med lav indstigning - Low entry cab - der er designet til byforhold og velegnet til transportopgaver med mange stop. 


Scania oplyser, at L-serien fås med en ni-liters gasmotor med en motorydelse på mellem 280-340 hk. Motoren kan køre på LNG (flydende naturgas), CNG (komprimeret naturgas) og CBG (komprimeret biogas).



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen frem mod 2040
- Ny kabelplatform skal sikre vedligeholdelsen af Storebæltsbroen
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
- Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst