Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
INTERESSEORGANISATION:

Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag

Onsdag 18. december 2024 kl: 15:44
Af: Redaktionen

Selvom metroen til lufthavnen fragter mange turister, så er det også en vigtig åre for kollektiv transport i hele hovedstadsområdet. Det vil være et stort tilbageskridt for den kollektive transport, hvis prisen mere end fordobles. Det mener man hos DI Transport

En ekstra afgift på metro-, tog- og busbilletter er ikke løsningen, hvis Københavns Kommune vil have turisterne til at betale for deres slid på den kollektive transport, når de besøger hovedstaden og landet i det hele taget.


- Det er fair nok, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gerne vil have, at turister bidrager til den infrastruktur, som de også er med til at slide på. Det gør alle danskerne allerede gennem skattebilletten. Men den model hun foreslår med lufthavnsskat er ikke vejen frem, siger Karsten Lauritzen, der er branchedirektør i DI Transport.


En ekstra pris vil desuden betyde en stor forringelse for oplandet til København, der er i stor grad er baseret på netop metroen - også i Københavns Lufthavn.


- I DI har vi forstået det sådan, at socialdemokratiet arbejder for, at flere skal rejse med kollektiv transport, og i det lys er det et meget besynderligt forslag. En stor del af oplandet i København er desuden forbundet via metroen i lufthavnen, tag eksempelvis Dragør, hvor mange pendler ind til København via metroen. De kommer ikke til at bruge metroen, hvis der er en ekstra afgift på 100 kroner om dagen, siger Karsten Lauritzen, der peger på, at forslaget også vil være en bøvlet bureaukratisk omgang.


- Lufthavnen er en af Danmarks største arbejdspladser. Alene bureaukratiet, der er forbundet med at undtage alle de ansatte her, vil sluge en hel del af en mulig gevinst. Derfra skal også regnes, at passagertallet vil falde drastisk og dermed billetindtægterne, hvis kollektiv transport til lufthavnen bliver så dyr, siger Karsten Lauritzen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Det skal være dyrere at komme til lufthavnen
- Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag
- Lovforslag om kørekort til 17-årige er sendt i høring
- To europæiske hovedstæder 1.100 kilometer fra hinanden er blevet forbundet med direkte tog
- Fjernbus-rute er baseret på passagerer
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Letbanestation i Odense skulle have haft ny fjernbusforbindelse til København
- Færdselsstyrelsen har opdateret gebyrer og afgifter
- Kommune på Fyn åbner for gratis by- og lokalbusser til børn og unge
- Fjernbusselskab vil konkurrere på rejser mellem Aarhus og København
- Nye køreplaner kører ud på søndag
- App åbner for tjek-ind for unge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst