Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
Fredag 13. december 2024 kl: 13:37
Af: RedaktionenKontantprisen for person- og varebiler op til 6 meters længde på Storebælt nedsættes fra årsskiftet med 45 kroner. Det er stadig billigere at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre. Dermed bliver kontantpriserne som de sidste nedsat med de 25 procent, som blev gennemført fra 2018 til 2023 for de øvrige priser på vejforbindelsen over Storebælt
- Eurovignetdirektivet betyder, at der maksimalt må gives 13 procent rabat ved brug af automatisk betaling på Storebælt. Samtidig har de fleste bilister efterhånden valgt at gå over til de automatiske betalingsløsninger, som giver en bedre og hurtigere trafikafvikling i Storebælts betalingsanlæg. Derfor har regeringen besluttet at sætte prisen ned ved kontantbetaling for person- og varebiler, så prisforskellen mellem de to billettyper bliver mindre. Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Sund & Bælt regulerer årligt priserne på Storebælt i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne, og prisændringen indarbejdes i forbindelse med den årlige pristalsregulering.
Nedsættelsen af kontantpriserne vil påvirke tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |