Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
HØJESTERET OM KARTOFLER PÅ MOTORVEJENE I 2023:

Politiet var berettiget til midlertidigt at inddrage førerretten som følge af særligt hensynsløs kørsel

Mandag 9. december 2024 kl: 11:24
Af: Redaktionen

Torsdag 1. juni sidste år læssede vognmand René Spang Jørgensen fra Give flere ton kartofler af på motorvejen ved Kolding og på Storebæltsbroens lavbro i vest- og østgående retning. Han blev efterfølgende anholdt, og politiet inddrog administrativt hans kørekort uden at udstede et midlertidigt kørekort

Ved Retten i Svendborg fik René Spang Jørgensen medhold i, at politiet ikke var berettiget ti at inddrage hans førerret på grund af, at han havde læsset kartofler af på motorvejen ved Kolding  i første omgang ret i, at politiet ikke var berettiget til at inddrage has førerret midlertidigt. Den afgørelse ankede anklagemyndigheden til Landsretten, og senere blev sagen anket til Højesteret, som så afsagde dom torsdag i sidste uge.


Grunden til, at vognmand René Spang Jørgensen læssede kartoflerne af på motorvejene var, at han i bund og grund var utilfredshed med SVM-Regeringen, men hovedsageligt Lovforslag 74, der skulle til tredje behandling 1. juni 2023. Lovforslaget handlede ikke blot om afgift på lastbiler, men om grundlag  for kilometerafgift på alle køretøjer...


Vognmand René Spang Jørgensen erkendte de faktiske forhold i relation til, at han har læsset kartofler af på henholdsvis motorvejen mellem Vejle og Kolding og på vejbroen/tilkørslen til vejbroen. Vognmanden pegede på, at han gjorde det på en sådan måde, at det ikke skulle volde risiko og fare  andre trafikanter.


Højesteret skriver 5. december:

Sagen angik, om politiet var berettiget til at inddrage vognmandens kørekort.

Det fremgår af kørekortbekendtgørelsen, at hvis politiet skønner, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten er opfyldt, skal det originale kørekort midlertidigt inddrages ved beslutning om sigtelse for forhold, der kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten. Dette omfatter blandt andet kørsel på en særligt hensynsløs måde. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten at være opfyldt, men er dette ikke utvivlsomt, kan det originale kørekort kun inddrages mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.

Højesteret udtalte, at det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om føreren af et motordrevet køretøj har kørt på særligt hensynsløs måde. Grundet bevismæssig usikkerhed vil der kunne være grund til, at politiet i sager om særligt hensynsløs kørsel udviser forsigtighed med midlertidigt at inddrage et kørekort. Dette skyldes, at inddragelse af det originale kørekort uden udstedelse af et midlertidigt kørekort som nævnt kræver, at det er utvivlsomt, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten er opfyldt.

Højesteret fandt i den konkrete sag, at forløbet var velbelyst, og at det således kunne lægges til grund, at vognmanden fuldt bevidst læssede de betydelige mængder kartofler af på de nævnte tre motorvejsstrækninger. På den ene strækning på Storebæltsbroen skete dette, mens vognmanden var i fart, og samtidig med at føreren af en personbil, som vognmanden kørte tæt på, uden held forsøgte at få ham til at standse aflæsningen af kartoflerne. Det kunne endvidere lægges til grund, at vognmanden efter aflæsningen kørte væk fra stederne, uden at han sørgede for, at bilister, der efterfølgende ville komme kørende på motorvejsstrækningerne, var advaret om faren. Af videooptagelserne fra Storebæltsbroen fremgik det, at der var bilister, som - efter aflæsningen var sket - kørte med betydelig fart gennem kartoflerne med deraf følgende udskridning og risiko for kollision.

Højesteret fandt, at vognmanden herved bevidst satte sig ud over hensynet til andre bilisters sikkerhed på en måde, som indebærer, at hans kørsel måtte anses for særligt hensynsløs. Der forelå ikke omstændigheder, som kunne begrunde, at ubetinget frakendelse undlades.  

På denne baggrund fandt Højesteret, at det måtte anses for utvivlsomt, at der skulle ske ubetinget frakendelse af førerretten, og at det derfor var berettiget, at politiet inddrog det originale kørekort uden at udstede et midlertidigt kørekort.


Landsretten var nået til samme resultat.


Interesserede kan se den fulde dom fra Højesteret her, hvor man blandt andet kan læse en mere nøjagtig beskrivelse af, hvordan vognmanden læssede omkring 8 ton kartofler af på motorvejen mellem Vejle og Kolding. Senere samme morgen læssede han to læs kartofler af på lavbroen over Storebælt - først et læs i retning fra Sjælland mod Fyn, og bagefter et læs på 15-17 ton i modsat retning. I følge anklageskrriftet er der ingen angivelse af, hvor mange ton der var i første læs.


Interessserede kan læse dommen fra Højesteret her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst