Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet sluttede festen for 13 ud af 14 partybusser - en festede dog videre og blev stoppet igen

Mandag 9. december 2024 kl: 09:53
Af: Redaktionen

Politiet har de seneste to weekenden kontrolleret partybusser i København med det resultat, at 13 ud af 14 kontrollerede partybusser blev indkaldt til syn. Politiet peger på, at der på flere områder var problemer med køretøjernes stand

Ud af 14 kontrollerede partybusser, blev de 12 indkaldt til syn, mens en fik kørselsforbud på stedet. Det er resultatet af en kontrol, som Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi, de sidste to weekender har gennemført i København. Kontrollen skete i samarbejde med Færdselsstyrelsen.


- Det er et absolut nedslående resultat. Når man tager i betragtning, hvor meget debat, der har været om netop partybusserne, så kunne man formode, at der i branchen ville være en større opmærksomhed på at sørge for, at tingene er i orden, siger politikommissær Henrik Haensel. 



Den første kontrol blev gennemført fredag 29. november, hvor der i alt blev kontrolleret seks partybusser. Politiet kunne blandt andet konstatere følgende fejl på de kontrollerede busser:
  • Løs styreforbindelse på den ene aksel
  • En bus, hvor der i alt var 13 fejl og mangler (diverse seler, der ikke kunne bruges samt lygtefejl)
  • En bus med fem fejl og mangler (kraftig oliespild og en halv dobbeltdør, der ikke kunne åbnes)
  • Manglende chaufføruddannelsesbevis
  • Manglende eller ej medbragt tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring
  • En bus, der manglede tre nødhammere
  • Sag vedrørende manipulation af diagramark
  • Kørekort ej medbragt
Desuden var der enkelte andre sager, som skal undersøges nærmere - eksempelvis en sag om mulig social løndumping.
Fem af de busser, som blev kontrolleret fredag 29. november, blev indkaldt til syn.


Den anden kontrol blev gennemført fredag 6. december, hvor der i alt blev kontrolleret otte partybusser. Politiet kunne blandt andet konstatere følgende fejl:
  • En bus, som i forbindelse med den første kontrol var indkaldt til syn, kørte med en farlig gennemtæring af karrosseriet til trods for, at den tidligere samme dag havde været til syn med krav omsyn. Den havde desuden et knust sidespejl
  • Manglende betaling af vægtafgift
  • Manglende dør i bagenden og manglende muligheder for at fjerne nødudgangsvinduerne uden brug af værktøj
  • Ikke korrekt monterede seler
  • En bus med manglende blinklys
  • 10 forhold vedrørende fejlagtig udfyldelse af diagramark
  • Manglende beskyttelsesbøjle ved passagersæde for at beskytte passageren mod at blive slynget frem gennem køretøjet ved en eventuel hård opbremsning
  • En bus med 10 fejl og mangler (herunder manglende piktogrammer, otte fejl på lygter og reflekser, nødudgang spærret)
  • For høj udledning af dieselpartikler 
Syv af busserne blev indkaldt til syn, mens en fik nummerpladerne inddraget på stedet.

- At vi ser et selskab, der sender en bus på gaden fuld af unge mennesker, selvom man ved, at der er fejl på karrosseriet, vidner om, at man ikke tager sit ansvar særligt alvorligt. Jeg kan allerede nu love, at vi komme til at lave opfølgende kontroller i løbet af 2025, siger Henrik Haensel.
 

Politiet oplyser, at en af de motorcykelbetjente, der deltog i kontrollen fredag 6. december, dagen efter mødte og standsede en af de busser, som om fredagen havde fået besked på at køre til syn. Færdselsbetjenten kunne konstatere, at problemerne med for lille nødudgangsåbning og manglende piktogrammer ikke var bragt i orden og at bussen var kørt videre til trods for, at den var blevet indkaldt til syn.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Farver skal hjælpe buspassagerer på vej
- Flyselskab åbner nye ruter til og fra lufthavn ved København
- Regionaltog kører mellem Jyllands top og Hobro
- Privat udbyder af AMU-kurser er klar til at tage over
- Det er kritisabelt, at Banedanmarks signalsystem har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden
- Rigsrevisionens rapport handler alene om infrastrukturens drift og tilgængelighed
- Modeljernbane solgte billetter for godt 56.000 kroner
- Færdselsstyrelsen sender ændringer af bekendtgørelser i høring
- Erhvervsskole i Esbjerg overtager midlertidigt udbuddet af uddannelser fra konkursramt AMU-center
- AMU-center i Esbjerg er gået konkurs
- Politiet sluttede festen for 13 ud af 14 partybusser - en festede dog videre og blev stoppet igen
- Kommuner og trafikselskaber ser potentiale i alternative busløsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst