Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Elektriske lastbiler er kørt frem i løbet af året

Fredag 6. december 2024 kl: 10:31
Af: Redaktionen

Elektriske lastbiler er kørt frem i løbet af året
I oktober sidste år præsenterede Mercedes-Bens eActros 600. Den batteri-elektriske lastbil bliver snart kørt ud på vejene rundt omkring. (Foto: Jesper Christensen)

Hessel Trucks A/S har oplevet en stærk vækst i salget af el-lastbiler og gennemført en markant udvikling af serviceorganisationen i 2024. - 2024 har været et skelsættende år for os. Vi har haft succes med at imødekomme erhvervslivets stigende krav til både effektivitet og bæredygtighed, siger administrerende direktør i Hessel Trucks A/S, Tomas Gustavsson, i et tilbagebrik over året, der er gået ind i sin 12. måned

Importøren af Mercedes-Benz og Fuso-lastbiler, Hessel Trucks A/S, har oplevet et år med markant vækst i salget af elektriske lastbiler, og har med en elektrisk markedsandel omkring 50 procent styrket sin position på markedet for fremtidens lastbiler i Danmark. Hessel Trucks A7S peger på, at 2024 har været præget af målrettede investeringer i bæredygtighed, teknologi og kundeservice.


- 2024 har været et skelsættende år for os. Vi har haft succes med at imødekomme erhvervslivets stigende krav til både effektivitet og bæredygtighed. Vores team har sammen med vores forhandlere arbejdet hårdt på at levere løsninger, der understøtter den grønne omstilling og giver vores kunder de stærkeste løsninger i en konkurrencepræget branche, siger Tomas Gustavsson, der er administrerende direktør hos Hessel Trucks A/S.


- Vores tættes samarbejde med Mercedes-Benz, ikke mindst om den nye eActros 600, har været afgørende for at vi kan tilbyde og lige så vigtigt også rådgive i både traditionelle og elektriske køretøjer, som lever op til markedets forventninger, påpeger han videre.


Tomas Gustavsson kan konstatere, at 2024 har budt på en stagnation i salget af konventionelle lastbiler - ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Til gengæld har salget af elektriske lastbiler oplevet en betydelig vækst. Det gælder ikke mindst eActros 600, som her i efteråret blev kåret som International Truck of the Year 2025 - og som har fået flere vognmænd ti lat gå i gang med den nødvendige, men også svære omstilling fra dieseldrift til nul-emissionsdrift.


Som en del af virksomhedens fokus på den grønne omstilling er investeringerne i både rådgivning og servicering af de nye teknologier blevet intensiveret markant. Og her tilbyder Hessel Trucks også en bred pallette af løsninger, som bidrager til en reduktion af CO2-udledningen.


- Kørselsafgifterne i blandt andet Danmark og Tyskland har også betydet et intensivt fokus på diesellastbiler med lavest mulig CO2-udledning og dermed også brændstofforbrug. Mercedes-Benz har introduceret det nye ProCabin-førerhus, der bringer os i den billigste afgiftsklasse, og vi glæder os til at levere de første biler til kunderne i starten af det nye år, siger Tomas Gustavsson, der fremhæver, at Hessel Truck A/S' engagement i at skabe innovative og bæredygtige løsninger har været grundlaget for selskabets vækst i 2024.


- Det er vores mål at sikre, at vognmænd i hele landet har adgang til de mest avancerede løsninger og den bedste service - uanset hvor de befinder sig, siger Tomas Gustavsson. 


Som led i vækststrategien har Hessel Trucks A/S i 2024 autoriseret en ny serviceafdeling på Bornholm og opgraderet en række eksisterende servicefaciliteter, så kunderne har adgang til hurtig og pålidelig service i hele Danmark. Hessel Truck A/S beskæftiger i dag 80 teknikere, der nu uddannet og klar til at servicere de nye og meget anderledes lastbiler med elektriske drivliner. 


Tomas Gustavsson understreger, at tilgængelighed og kundetilfredshed er en vigtig del af virksomhedens mission om at levere erhvervskøretøjer og serviceydelser af høj kvalitet.


Med ambitionen om fortsat at udvide tilstedeværelsen på markedet for elektriske lastbiler fra Mercedes-Benz og Fuso, men også fortsat også at tilbyde effektive og pålidelige diesellastbiler, har Hessel Trucks blikket rettet mod yderligere vækst og innovation i de kommende år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst