ORGANISATION PÅ ENERGIOMRÅDET:
Staten bør skabe finansiel sikkerhed, så både producenter af grønt flybrændstof - e-SAF - og flyselskaber kan investere i fremtiden. Det mener Green Power Denmark, der er interesseorganisation for både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi
Ifølge Green Power Denmark kan det ske ved, at staten køber grønt flybrændstof hos producenterne på flerårige kontrakter og sælger brændstoffet til flyselskaberne på korte kontrakter.
Fremtidens fly kommer til at flyve på e-SAF, der er en langsigtet løsning til en grøn omstilling af luftfarten. E-SAF er produceret af grøn strøm fra vindmøller eller solceller og biogen CO2 fra for eksempel et forbrændingsanlæg. Brændstoffet kan anvendes i eksisterende fly.
- Udviklingen er kun lige ved at komme i gang. Mange virksomheder er klar til at investere i produktion af e-SAF, men investeringerne sker kun, hvis producenterne er sikre på, at de kan afsætte brændstoffet, siger Michael Madsen, der er afdelingschef for Power-to-X i Green Power Denmark.
Han peger på, at flyselskaberne på deres side er presset økonomisk, og at de ikke har mulighed for at indgå kontrakter på køb af brændstof mange år ud i fremtiden.
Green Power Denmark anbefaler derfor en løsning, hvor Staten køber brændstof på 10-årige kontrakter og dermed skaber investeringssikkerhed for producenterne af e-SAF. Staten kan så sælge brændstoffet videre til flyselskaberne på korte kontrakter - eventuelt gennem en forhandler af brændstof.
- Jeg oplever, at der er en vilje og ønske efter at komme i gang, men enderne har svært ved at mødes. Det er derfor nødvendigt, at Staten påtager sig rollen som facilitator, siger Michael Madsen.
I den politiske aftale ”Grøn luftfart i Danmark” fra december 2023 er der afsat en pulje på 1,1 milliarder kroner til grøn omstilling af luftfarten. Green Power Denmark anbefaler, at pengene anvendes til at støtte dansk produktion af e-SAF. På længere sigt vil der blive brug for flere penge, men der er ifølge organisationen sat nok penge af til, at man kan komme i gang.
- Vi har mulighed for at blive en førende europæisk producent af grønne brændstoffer til luftfarten. Vi kan producere grøn strøm i store mængder, vi har adgang til biogen CO2, og vi har globalt førende virksomheder, der har ambitioner om at drive udviklingen inden for grønne flybrændstoffer, siger Michael Madsen.
Han peger på, at man i Tyskland har indført en dobbeltsidet auktionsmekanisme, der er magen til den, Green Power Denmark anbefaler - og den er godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder.
Fra 2030 stiller EU krav om, at de europæiske fly skal iblande e-SAF i brændstoftanken. Hvis brændstoffet skal være tilgængeligt i 2030, skal producenterne træffe investeringsbeslutning senest ved udgangen af 2025.
- Det er nu, politikerne skal træffe de beslutninger, som skal til for at understøtte markedet, så det bliver muligt for os at flyve grønt efter 2030, siger Michael Madsen.
SVM-Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om at oprette en grøn flyrute i 2025. Den kommer formentlig til at flyve på brugt fritureolie eller andre biobrændstoffer, da der endnu ikke er en produktion af e-SAF. Fra 2030 skal al indenrigsflyvning - ifølge aftalen - foregå på grønne brændstoffer.
Luftfarten står i dag for cirka 2-3 procent af de globale udledninger af CO2.
Interesserede kan se en rapport "Grøn omstilling af luftfarten med e-SAF", som Green Power Denmark har udarbejdet, her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Flyselskab åbner nye ruter til og fra lufthavn ved København
- Tysk test- og uddannelsesorganisation køber test-virksomhed med fokus på luftfart
- Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- - Det er vigtigt, at der er ro omkring ejerskabet
- Nyt samarbejde skal fremme bæredygtig luftfart
- Lufthavn på Djursland kunne notere fremgang i november
- Fly med omkring 100.000 pakker blev taget ud til kontrol
- Afkastet bliver 6 milliarder kroner på syv år
- Staten vil købe lufthavnsaktier tilbage
- Forskellen var 241
- Energiforbruget i Danmark er faldet en smule
Skriv din kommentar:
Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
Tirsdag 3. december 2024 kl: 12:33
Af: RedaktionenStaten bør skabe finansiel sikkerhed, så både producenter af grønt flybrændstof - e-SAF - og flyselskaber kan investere i fremtiden. Det mener Green Power Denmark, der er interesseorganisation for både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi
Ifølge Green Power Denmark kan det ske ved, at staten køber grønt flybrændstof hos producenterne på flerårige kontrakter og sælger brændstoffet til flyselskaberne på korte kontrakter.
Fremtidens fly kommer til at flyve på e-SAF, der er en langsigtet løsning til en grøn omstilling af luftfarten. E-SAF er produceret af grøn strøm fra vindmøller eller solceller og biogen CO2 fra for eksempel et forbrændingsanlæg. Brændstoffet kan anvendes i eksisterende fly.
- Udviklingen er kun lige ved at komme i gang. Mange virksomheder er klar til at investere i produktion af e-SAF, men investeringerne sker kun, hvis producenterne er sikre på, at de kan afsætte brændstoffet, siger Michael Madsen, der er afdelingschef for Power-to-X i Green Power Denmark.
Han peger på, at flyselskaberne på deres side er presset økonomisk, og at de ikke har mulighed for at indgå kontrakter på køb af brændstof mange år ud i fremtiden.
Green Power Denmark anbefaler derfor en løsning, hvor Staten køber brændstof på 10-årige kontrakter og dermed skaber investeringssikkerhed for producenterne af e-SAF. Staten kan så sælge brændstoffet videre til flyselskaberne på korte kontrakter - eventuelt gennem en forhandler af brændstof.
- Jeg oplever, at der er en vilje og ønske efter at komme i gang, men enderne har svært ved at mødes. Det er derfor nødvendigt, at Staten påtager sig rollen som facilitator, siger Michael Madsen.
I den politiske aftale ”Grøn luftfart i Danmark” fra december 2023 er der afsat en pulje på 1,1 milliarder kroner til grøn omstilling af luftfarten. Green Power Denmark anbefaler, at pengene anvendes til at støtte dansk produktion af e-SAF. På længere sigt vil der blive brug for flere penge, men der er ifølge organisationen sat nok penge af til, at man kan komme i gang.
- Vi har mulighed for at blive en førende europæisk producent af grønne brændstoffer til luftfarten. Vi kan producere grøn strøm i store mængder, vi har adgang til biogen CO2, og vi har globalt førende virksomheder, der har ambitioner om at drive udviklingen inden for grønne flybrændstoffer, siger Michael Madsen.
Han peger på, at man i Tyskland har indført en dobbeltsidet auktionsmekanisme, der er magen til den, Green Power Denmark anbefaler - og den er godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder.
Fra 2030 stiller EU krav om, at de europæiske fly skal iblande e-SAF i brændstoftanken. Hvis brændstoffet skal være tilgængeligt i 2030, skal producenterne træffe investeringsbeslutning senest ved udgangen af 2025.
- Det er nu, politikerne skal træffe de beslutninger, som skal til for at understøtte markedet, så det bliver muligt for os at flyve grønt efter 2030, siger Michael Madsen.
SVM-Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om at oprette en grøn flyrute i 2025. Den kommer formentlig til at flyve på brugt fritureolie eller andre biobrændstoffer, da der endnu ikke er en produktion af e-SAF. Fra 2030 skal al indenrigsflyvning - ifølge aftalen - foregå på grønne brændstoffer.
Luftfarten står i dag for cirka 2-3 procent af de globale udledninger af CO2.
Interesserede kan se en rapport "Grøn omstilling af luftfarten med e-SAF", som Green Power Denmark har udarbejdet, her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Flyselskab åbner nye ruter til og fra lufthavn ved København
- Tysk test- og uddannelsesorganisation køber test-virksomhed med fokus på luftfart
- Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- - Det er vigtigt, at der er ro omkring ejerskabet
- Nyt samarbejde skal fremme bæredygtig luftfart
- Lufthavn på Djursland kunne notere fremgang i november
- Fly med omkring 100.000 pakker blev taget ud til kontrol
- Afkastet bliver 6 milliarder kroner på syv år
- Staten vil købe lufthavnsaktier tilbage
- Forskellen var 241
- Energiforbruget i Danmark er faldet en smule
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |