Fly med omkring 100.000 pakker blev taget ud til kontrol
Tirsdag 3. december 2024 kl: 10:07
Af: RedaktionenToldstyrelsen gik tidligt tirsdag morgen i gang med en udvidet stikprøvekontrol af varer på et fly i Københavns Lufthavn. Flyet indeholdt omkring 100.000 pakker og varer på vej til modtagere i Danmark og andre europæiske lande. Varerne bliver i løbet af tirsdagen scannet og kontrolleret af toldere og toldhunde
- Det er en større aktion, vi gennemfører i dag. Vi gør det fordi, danske forbrugere handler mere og mere i netbutikker uden for EU, og det kræver en ekstra indsats af os som kontrolmyndighed på grænsen, siger Jeppe Kjærgaard, der er kontroldirektør i Toldstyrelsen.
Siden september er mængden af varer, der har en værdi under EU’s toldgrænse på 1.250 kroner, vokset fra ca. 30.000 om ugen i september til ca. 170.000 om ugen i november.
- Vi ser desværre eksempler i vores kontroller på varer, der kan være skadelige for forbrugerne. Når mængden af varer pludselig vokser markant, styrker vi naturligvis også vores kontrolfokus. Derfor gennemfører vi aktionen i lufthavnen i dag, siger Jeppe Kjærgaard og tilføjer, at aktionen også skal afdække, om de mange varer er angivet korrekt. Det har betydning for, om der er betalt den korrekte told og moms.
Toldstyrelsen havde tirsdag formiddag ikke yderligere kommentarer til kontrolaktionen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Toldere tilbagehold guldmønter i Aalborg Lufthavn
- Ungarsk lavprisflyselskab åbner tre nye ruter fra Billund
- Midtjysk lufthavn får ny flyforbindelse til England
- Første løsning om grøn luftfart er ikke effektiv
- Politikere er blevet enige om den videre proces for mindre CO2-belastende indenrigsrute
- Strejke i Tyskland betyder aflyste fly
- Landets næststørste lufthavn melder om en god vintersæson
- Speditør er flyttet til Kastrup Lufthavn og vil markere sig yderligere i Danmark og Norden
- Lufthavn i sydjylland mister en række ruter - og får en ny
- Lufthavn i Grønland må igen håndtere luftfrat ti ludlandet
- Flere rejste til og fra Limfjordslufthavn
- Irsk lavprisflyselskab lukker base i Billund
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |