En ny intermodal transportløsning skal reducere CO2-udslippet med 68 procent
Torsdag 28. november 2024 kl: 11:12
Af: Redaktionen
Illustration: Bring - Aksel Jermstad)
Dansk Retursystem har længe været kunde hos Bring. En ny intermodal transportløsning og større brug af tog skal reducere CO2-udslippet med 68 procent. Løsningen, der er blevet udformet i et samarbejde mellem Bring Cargo International og Dansk Retursystem, omfatter transport af aluminiumsdåser fra Dansk Retursystem's fabrik i Løsning nord for Vejle til modtageren af de genanvendelige materialer i Frankrig
- Dansk Retursystem har udfordret os, og vi er nu glade for at kunne tilbyde en transportløsning, der sparer en betydelig andel CO2, samtidig med, at vi opretholder effektivitet og pålidelighed. Den nye løsning, som erstatter tidligere lastbiltransporter, vil reducere CO2-udslippet med op til 68 procent, siger Erik Roth, der er koncerndirektør for international logistik hos Bring Cargo International.
I den nye løsning transporteres godset først med lastbil til Bring's intermodale terminaler i Hamborg. Der omlades traileren til tog, som tager den til Basel, Schweiz. I Basel overtages godset af en lokal transportør, der er ansvarlig for den sidste strækning til slutdestinationen i Frankrig. Den intermodale løsning, som kombinerer vej- og jernbanetransport, resulterer i betydelige reduktioner af CO2-udslippet ved transporten.
- Vi vil gerne sende vores genanvendelige materialer med tog, når det er muligt for på den måde at spare CO2. Vi er en miljøvirksomhed og har et mål om at være CO2-driftsneutral i 2030, og togtransport er med til at bidrage til det mål. Derfor er vi glade for aftalen med Bring om intermodal-løsningen, hvor tog og lastbil kombineres bedst muligt, siger direktør for cirkulær økonomi hos Dansk Retursystem, Heidi Schütt Larsen.
Lidt om Bring:
- Bring løser hverdagslogistik for både privatpersoner og virksomheder i Norden
- Bring håndterer både bud, gods – og pakker leveret CO2 frit til 1,4 millioner modtagere i Danmark
- Bring har som mål at alle pakkeleveringer med varebil skal være 100 procent elektriske det sidste stykke vej i hele Danmark i 2025
- Bring er en del af Posten Bring AS, der er ejet af den norske stat
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- DSB melder om god fremdrift i investeringer
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Varde Kommune sætter ekstra skilte op ved jernbaneoverskæringer
- Togdriften mellem Oksbøl og Nr. Nebel er indstillet efter uheld i jernbaneoverskæring
- Midlertidig skiltning skal advare ved jernbaneoverkørsler
- Traktor kom i vejen for tog i jernbaneoverskæring nordvest for Varde
- Togulykke mellem Tinglev og Kliplev 15. august:
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |