Snyd med førerkort udløste betingede fængselsstraffe og bøder
Onsdag 20. november 2024 kl: 10:39
Af: RedaktionenEn 49-årig mand og en 47-årig kvinde fra Roskilde blev mandag idømt betingede fængselsstraffe og bøder for at skjule overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne ved Retten i Kolding. Manden var tiltalt for at havde kørt lastbil i en periode fra marts 2021 til juli 2021, hvor han i mindst 17 tilfælde havde brugt kvindens førerkort for at skjule overtrædelser af køre- og hviletiderne. Kvinden var først og fremmest tiltalt for at have medvirket til den 49-åriges overtrædelser ved at låne ham sit førerkort
Sagen begyndte onsdag 7. april 2021, hvor en politiassistent fra Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi standsede den 49-årige mand ved Middelfart. Politiassistenten fik mistanke om misbrug af førerkort og indledte en efterforskning, der førte til en ny standsning søndag 4. juli 2021 ved Hylkedal Rasteplads ved Kolding. Ved den standsning var begge personer i lastbilen, men det var kun den 47-årige kvindes førerkort, der sad i takografen, selvom det var den 49-årige mand, der kørte lastbilen.
Den 49-årge mand blev idømt 60 dages betinget fængsel, en bøde på 49.250 kroner samt et års ubetinget frakendelse af førerretten til tunge køretøjer. Den 47-årige kvinde blev idømt 60 dages betinget fængsel og en bøde på 52.250 kroner.
Fængselsstraffene blev gjort betingede, og bøderne blev nedsat på grund af sagsbehandlingstiden.
De to tiltalte erkendte i retten alle forhold, men udbad sig betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Fem stjerne i sikkerhedstest udløser kommentarer
- Syv lastbilproducenter har fået tjekket sikkerheden
- Elektriske lastbiler har fået en større andel
- Transportfirma i Skive har fået de første to ud af syv
- Snyd med førerkort udløste betingede fængselsstraffe og bøder
- Færgehavn i Skåne får ny direktør
- Cyklist fik alvorlige skader efter højresvingsulykke
- Puljen har indbyggede problemer - og de skal minimeres hurtigst muligt
- Lastbil med kran ramte motorvejsbro - og mistede kranen
- Vognmand fra Tølløse kører ud med 750 heste til tunge læs
- Tysk trailerproducent levere dobbelttrailer-kombinationer til spansk transportfirma
- Leasingkonsulent ruller ud mod pensionen - en ny ruller ind
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |