Pakkedistributør vil levere flere pakker med elektriske biler
Onsdag 13. november 2024 kl: 10:29
Af: RedaktionenGLS Denmark har et langsigtet fokus på elektrificering af hele sin flåde af biler og sideløbende etablering af en omfattende ladeinfrastruktur inden 2035, hvor målet er, at alle nyindkøbte køretøjer skal være nul- eller lavemissionskøretøjer
Som en del af omstillingen har GLS Denmark indgået et samarbejde med energi-koncernen Norlys, der kan levere en komplet ladeløsning til både elektriske varebiler, firmabiler og fremtidige lastbiler. Den skalerbare løsning omfatter alt fra projektering til installation og vedligeholdelse, hvilket sikrer en stabil og effektiv ladeinfrastruktur.
Med 1.300 varebiler på tværs af Danmark og daglige pakkeleveringer fra ni depoter er elektrificering af flåden afgørende for GLS og den grønne omstilling. Det reducerer ikke blot CO2-udledningen, men imødekommer også efterspørgslen efter emissionsfrie leveringsløsninger fra både erhvervskunder og private modtagere.
- Med næste generations elektriske varebiler og en robust ladeinfrastruktur er vores omstilling til el-biler ikke længere et spørgsmål om "hvordan, men hvornår", siger Jacob Fischer, der er Head of Technology and International Operations hos GLS Denmark.
Fra 90 til 900 ladestandere inden 2035
Ambitionen for samarbejdet med Norlys er, at GLS i løbet af det kommende år har skaleret antallet af ladeudtag fra 90 til 250, og i 2035 skal antallet være vokset til 900 på tværs af virksomhedens danske placeringer, så pakkedistributøren kan indfri sit mål om nulemission i 2045. Den omfattende ladeinfrastruktur skal sikre, at chaufførerne møder ind til en fuldt opladet bil hver morgen.
En del af løsningen indebærer, at GLS' distributionspartnere igennem avanceret software får mulighed for at lade deres el-varebiler om natten, hvor strømmen er billigst og grønnest.
- Vi investerer i en komplet ladeløsning for at sikre, at vores elbiler kan udnytte deres fulde rækkevidde, så vi kan opretholde vores dag-til-dag leveringskvalitet på 99 procent i takt med, at vi omstiller flåden til el. Med samarbejdet med Norlys får vi sparring og rådgivning fra specialister til at sikre de bedste løsninger af det setup, siger Jacob Fischer.
Norlys driver i dag over 2.500 aktive ladeudtag hos virksomheder over hele landet.
- Skal vi i mål med den grønne omstilling, er det helt afgørende, at vi får transportsektoren med. GLS har en stærk position på det danske marked, og vi er glade for at være med til at muliggøre, at GLS kan levere danskernes pakker på el, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys' ladestanderforretning.
Størstedelen af GLS’ eksisterende ladestandere befinder sig i øjeblikket på GLS’ distributionscenter på Venusvej i Kolding, hvor 32 ladeudtag og to hurtigladere sørger for, at pakkedistributøren kan levere pakker med 100 procent el til modtagere i 12 postnumre i Sydjylland.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



