Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FODBOLD KAN FØRE TIL MANGE TING:

Entrepriseleder hos stribefirma arbejdede med heste i 22 år

Torsdag 7. november 2024 kl: 12:50
Af: Redaktionen

Efter at have arbejdet med hesteopdræt i 22 år - blandt andet som berider og driftsleder - valgte Peter Kofoed-Holm at skifte spor og søge i en ny retning. I foråret startede han i stillingen som entrepriseleder hos Saferoad Services. Selvom branchen er ny, kan han trække på sine mange års ledelseserfaring

FODBOLD KAN FØRE TIL MANGE TING:: Entrepriseleder hos stribefirma arbejdede med heste i 22 år
Peter Kofoed-Holm har siden foråret været entrepriseleder hos Saferoad Services. (Foto: Saferoad Services)
- Jeg har i flere år spillet oldboys-fodbold med Nicolai Demant, der er COO i Saferoad Services, og har derigennem hørt om virksomheden. Jeg har altid syntes, det lød spændende, så da jeg fik muligheden for at søge job hos Saferoad Services, greb jeg den, siger Peter Kofoed-Holm. 


De første måneder i jobbet som entrepriseleder har Peter Kofoed-Holm brugt på at lære branchen og opgaverne at kende. Sammen med distriktschef Thomas Gade har han ansvaret for mandskabsholdene, som løser både større og mindre opgaver med vejbanemarkeringer og opstribning af P-pladser, logistikejendomme med videre.


- Arbejdet er både sjovt og spændende, men det er også svært nogle gange, når vi skal have kabalen med mandskab og materiel til at gå op. Heldigvis kan jeg trække på mine kollegers mange års erfaring, siger Peter Kofoed-Holm og forkklarer, at der kan være dage, hvor alt er planlagt og tilrettelagt, og så opstår der pludselig regnvejr på en af arbejdsstederne, og planen skal gentænkes og mandskabet rykkes rundt. 


- Det er udfordrende, men det er også her, at arbejdet er allersjovest. Især når det hele lykkes, og alt går op i en højere enhed, siger han.


Selvom branchen er ny for Peter Kofoed-Holm, bruger han stadig meget af sin ledelseserfaring fra stutteribranchen i det nye job. 


- Jeg er meget nysgerrig af natur og kan lide kontakten med mandskabsholdene og Saferoad Services’ kunder, siger Peter Kofoed-Holm og tilføjer:


- Jeg er meget glad for at være landet hos Saferoad Services, for både jobbet og arbejdskulturen passer godt til mig. Arbejdet er meget alsidigt og sæsonbetonet, så jeg ved aldrig, hvad der venter mig, når jeg møder på arbejde. Og så er det en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og tillid til, at man som medarbejder passer sine opgaver.


Peter Kofoed-Holm er 44 år og bor i Dronninglund i Vendsyssel med sine hustru og to børn på 8 og 11 år. Når han ikke er på arbejde, bruger han gerne tid med familien eller tager ud og spiller lidt fodbold. Han har også et snedkerværksted, hvor han hygger sig med at lave forskellige ting i træ. Lige nu er et nyt spisebord til hjemmet ved at tage form. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst