Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Omsætningen hos rederikoncern steg i året tredie kvartal

Torsdag 7. november 2024 kl: 11:11
Af: Redaktionen

Rederikoncernen DFDS, som i sidste uge aflyste et planlagt opkøb i Tyrkiet, har lagt sit kvartalsregnskab for juli kvartal frem. Det viser en omsætningsfremgang på 11 procent, et driftsoverskud, der ligger 11 procent lavere, og et CO2-udslip fra rederiets færger,d er er reduceret med 1,6 procent i forhold til samme kvartal sidste år

DFDS forventer, at omsætningen for hele 2024 vil stige mellem 8 og 10 procent, mens driftsoverskuddet vil komme ti at ligge på mellem 1,5 og 1,7 milliarder kroner.


- På trods af modvinden arbejdede vi videre med at indfri vores organiske vækstambitioner ved at beskytte og øge fragtmængderne i tredie kvartal understøttet af vores netværks styrke, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør og koncernschef hos DFDS.


Han peger på, at årets tredie kvartal som forventet blev udfordrende med en afmatningen i europæisk efterspørgsel og produktion, der tog fat i andet kvartal og blev mere udbredt i tredie kvartal.


- I stedet for et opsving i fjerde kvartal, forventer vi nu en fortsat afmatning resten af året, siger Torben Carlsen.


DFDS må konstatere, at resultatet er præget af situationen i bilsektoren, Baltikum og Østeuropa samt nye Brexit-grænsekontroller, der påvirker fødevareeksporten til Storbritannien negativt.


- Resultatet for årets tredie kvartal blev derfor lavere end forventet og sammen med vores reviderede syn på markedsudviklingen i fjerde kvartal 2024 blev det forventede indtjeningsinterval for året sænket, siger Torben Carlsen og tilføjer:


- Vi fortsætter med at fremme vores grønne omstilling, selv om det på kort sigt medfører flere omkostninger. Styrkelse af kundeservice og driftseffektivitet gennem standardisering og digitalisering er tillige strategiske prioriteter.


Færgerne havde større mængder fragt
DFDS' fragtfærge-rutenetværk opnåede 4 procent organisk mængdevækst i årets tredie kvartal, hvilket var på linie med forventningerne. Torgen Carlsen peger på, at fragtraterne var påvirket af overkapacitet i nogle regioner. 


- Antallet af passagerer voksede organisk med 2 procent, og vi er tilfredse med at kunne rapportere, at de nye ruter på Gibraltar-strædet havde en succesfuld højsæson.


Logistics udfordret af markedsafmatning
Resultatet for en stor del af DFDS' logistik-aktiviteter blev i tredie kvartal fastholdt på et niveau på linie med 2023 - især af netværket i Storbritannien/ Irland. 


Indtjeningspresset steg imidlertid yderligere i tredie kvartal - ikke mindst på full-load (FTL) markederne, og DFDS forventer, at det vil fortsætte i fjerde kvartal. 


DFDS har sat en række specifikke tiltag i gang for at imødegå modvinden på flere markeder og løfte indtjeningen. Koncernen forventer, at den i gangværende turnaround af Nordic Cold Chains indtjening er afsluttet inden årets udgang.


Interesserede kan se DFDS' delårsrapporten for tredie kvartal 2024 her:



3. kvt.

3. kvt.

Ændring

LTM

LTM

Ændring

Hele året


2024

2023

%

2023-24

2022-23

%

2023

Millioner danske kroner


(Tilrettet)



(Tilrettet)


(Tilrettet)

Omsætning

7.965

7.190

11

29.389

27.014

9

27.304

EBITDA

1.508

1.556

-3

4.690

4.945

-5

4.890

EBIT

785

886

-11

1.862

2.425

-23

2.326

Justeret frit cash flow

396

521

-24

2.186

1.706

28

2.773

ROIC, %

-

-

-

5,8

8,1

-

7,6

Finansiel gearing, gange

-

-

-

3,3

2,9

-

2,9


(Kilde: DFDS)



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst