Afmatning og aflyst aktiekøb får rederikoncern til at skrue ned for forventningerne
Mandag 4. november 2024 kl: 09:58
Af: RedaktionenFredag i sidste uge meddelte rederikoncernen DFDS, at en aftalt aktiekøbsaftale om køb af den tyrkiske transport- og logistik-virksomhed Ekol Logistics' internationale transport-netværk ikke ville blive gennemført, fordi visse kontraktmæssige betingelser ikke var opfyldt inden en fastsat tidsfrist. DFDS melder ud, at den aflyste aktiekøbsaftale og afmatning påvirker forventningerne til årets resultat i nedadgående retning
DFDS har sænket sin forventning til årets driftsresultat - EBIT - fra mellem 1,7 og 2,1 milliarder kroner til mellem 1,5 og 1,7 milliarder kroner.
Ud over det aflyste aktiekøb peger DFDS også på, at forventningerne er revideret på grund af, at resultaterne ind til videre er lavere end forventede først og fremmest på grund af en mere udbredt afmatning i Europa og skærpet konkurrence på nordeuropæiske landtransportmarkeder og fragtfærge-markedet i Middelhavet.
Hos DFDS forventer man, at de nuværende markedsforhold fortsætter resten af året, hvorimod et opsving i aktivitetsniveauet tidligere var forventet for resten af året.
Opsigelsen af aktiekøbsaftalen om at købe Ekol Logistics internationale transport-netværk påvirker også DFDS' forventning til årets omsætning. Den forventede omsætningsvækst for 2024 var tidligere mellem 8 og 11 procent, mens den nu er på mellem 8 og 10 procent, da omsætning fra Ekol Logistics tidligere var inkluderet i omsætningsforventningen.
DFDS offentliggør sin kvartalsrapport for tredie kvartal 2024 torsdag i denne uge.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |