Til marts kører el-busdriften yderligere frem på Sjælland
Onsdag 30. oktober 2024 kl: 16:00
Af: RedaktionenTrafikselskabet Movia har afsluttet Udbud A23X. Det betyder, at buslinierne 5C, 19 og 350S i Movia's område fra marts næste år vil blive kørt med el-busser - og at yderligere 62 af busserne hos Movia skifter fra diesel eller biogas til el
Med skiftet vil 783 af de busser, der kører for Movia på Sjælland inklusiv Hovedstadsområdet være elektriske, hvilket svarer til 73 prodent af busflåden.
El-busserne i Udbud A23X kommer til at køre i Region Hovedstaden samt i Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Københavns, Rødovre og Tårnby kommuner.
De 62 el-busser vil også få betydning for den årlige reduktion af CO2, da skiftet fra diesel eller gasdrift til el-drift vil udløse en CO2-reduktion på 2.100 ton. Den samlede årlige reduktion baseret på omstillingen til emissionsfri drift på hele Sjælland og øerne vil til marts 2026 nå op på 54.000 ton CO2.
Udbud A23X har været præget af god konkurrence, hvilket har medført, at Movia har opnået gode og fordelagtige priser i overgangen til el-busdrift.
Det er Movia, der som trafikselskab udbyder busdriften for kommuner og regioner, og som er med til at drive udviklingen frem mod flere eldrevne busser.
Omstillingen af Movia's busser til eldrift startede i 2019 med 76 elbusser. Med et vedvarende fokus på den grønne omstilling bidrager kommuner, regioner og Movia til at indfri den nationale målsætning om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




