Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lavprisflyselskab fløj ud af tredie kvartal med et godt resultat

Fredag 25. oktober 2024 kl: 15:11
Af: Redaktionen

Norwegian-koncernen leverede et driftsresultat på 2.128 millioner norske kroner i årets tredje kvartal, hvor selskabet havde øget kapaciteten i Norwegian og forbedret sin belægningsgrad i både Norwegian og Widerøe. Norwegian's koncernledelse fremhæver, at Widerøe bidrog med et historisk kvartal og havde for første gang nogensinde over 1 million passagerer

Lidt fra Norwegian-koncernen's kvartalsrapport for årets tredie kvartal:
  • Driftsresultat (EBIT) på 2.128 millioner norske kroner, svarende til en driftsmargin på 18,4 procent
  • Resultatet før skat (EBT) endte på 2.004 millioner norske kroner
  • Kontantbeholdningen var på 11,5 milliarder norske kroner, uændret fra forrige kvartal, men 2,1 milliarder højere end i samme periode sidste år
  • Norwegians flåde bestod af 86 fly ved udgangen af kvartalet, hvoraf 22 var 737 MAX 8-fly med den nyeste teknologi Widerøe-flåden bestod af 49 fly

- Vi er tilfredse med et solidt kvartal, hvor vi havde en øget belægningsgrad og enhedsindtægter på tværs af begge flyselskaber - særligt set i lyset af kapacitetsforøgelsen på 10 procent hos Norwegian. Passagerrekorden hos Widerøe viser, at opkøbet bærer frugt, og vi ser frem til at fortsætte med at realisere synergierne mellem flyselskaberne, siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian, og tilføjer, at booking-tendensen for fjerde kvartal ser lovende ud for begge flyselskaber, både på ferie- og forretningsrejser. 


Norwegian-koncernen havde samlet 8,2 millioner passagerer i kvartalet, hvoraf 7,2 millioner fløj med Norwegian og 1 million fløj med Widerøe. Sammenlignet med tredje kvartal i 2023 steg antallet af passagerer med 690.000 for Norwegian og 99.000 for Widerøe. Norwegians kapacitet (ASK) steg med 10 procent til 11,5 milliarder sædekilometer, mens kapaciteten hos Widerøe faldt med 2 procent. Kvartalets belægningsprocent for Norwegian endte på 88,0 procent, en stigning på 0,6 procentpoint fra samme periode sidste år. For Widerøe var belægningsprocenten 78,0 procent, en forbedring på 4,6 procentpoint fra sidste år.


Norwegians punktlighed, målt på andelen af fly, der afgik inden for 15 minutter af planlagt tid, var 74,2 procent i tredje kvartal, hvilket var et fald fra 80,1 procent i samme periode sidste år. I en situation med et stærkt overbelastet europæisk luftrum og kapacitetsudfordringer blandt flyveledere (ATC), ankom 95 procent af alle koncernens flyvninger inden for 60 minutter af planlagt ankomsttid. Norwegians regularitet, målt på andelen af planlagte flyvninger, der bliver gennemført, var 99,5 procent. For Widerøe var punktligheden i kvartalet på 90,9 procent, mens regulariteten var 96,4 procent.


Fortsat fokus på omkostningseffektivitet
Koncernledelsen hos Norwegian vurderer, at den forventede kapacitetsvækst på 13 procent i 2024 sandsynligvis vil aftage næste år - i sær på grund af forsinkelser på flyleverancer fra Boeing, som forventes at blive forværret på grund af en strejke hos flyproducenten. Koncernen forventer, at Norwegian's flåde vil stige til omkring 90 fly i løbet af 2025.


Om Norwegian-koncernen:
Norwegian-koncernen er et nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk


Norwegian Air Shuttle, der er det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, som forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737- 800 og 737 MAX 8-fly


Widerøe's Flyveselskap, der er Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har over 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling- tjenester i 41 norske lufthavne


I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er blandt andet en investering i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF).




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To byer med K får direkte flyforbindelse
- Flyselskab åbner nye ruter til og fra lufthavn ved København
- Tysk test- og uddannelsesorganisation køber test-virksomhed med fokus på luftfart
- Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- - Det er vigtigt, at der er ro omkring ejerskabet
- Nyt samarbejde skal fremme bæredygtig luftfart
- Lufthavn på Djursland kunne notere fremgang i november
- Fly med omkring 100.000 pakker blev taget ud til kontrol
- Afkastet bliver 6 milliarder kroner på syv år
- Staten vil købe lufthavnsaktier tilbage
- Forskellen var 241

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst