Mand fra Vendsyssel er kommet i spidsen for oplevelser og design af ladestationer i Europa
Fredag 25. oktober 2024 kl: 11:37
Af: RedaktionenTidligere administrerende direktør for E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, er med en ny stillingsbetegnelse - CXO - Customer Experience and Site Designs, E.ON Drive Infrastructure GmbH - sat i spidsen for kundernes oplevelser og design af ladestationer i Europa. I begyndelsen af året fik E.ON Drive Infrastructure Denmark, der har etableret sig på det danske marked for offentlig opladning til elbiler, Morten Hersoug som ny administrerende direktør
![]() | |
|
Anders Krag, der nu er udpeget som CXO - Customer Experience and Site Designs, er født og opvokset i Hjørring i Vendsyssel. Han er uddannet maskinmester og styrmand fra Svendborg Internationale Maritime Academy/A.P. Møller-Mærsk i 2014 og var en del af Maersk Supply Service indtil 2021, hvor han samme år blev færdig med en eMBA i Innovations- og bæredygtighedsledelse fra Danmarks Tekniske Universitet.
Anders Krag blev ansat i E.ON Danmark som Network Development Manager i november 2021. Anders Krag markerede sig hurtigt som et talent i E.ON og blev i marts 2022 sat i spidsen for det nye selskab, E.ON Drive Infrastructure Denmark. Siden har Anders Krag haft stillingen som Head of Business Development og lander nu i en ny rolle med fokus på kundernes oplevelser og design af ladestationer i hele Europa.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en fornøjelse at komme ind og overtage E.ON Drive Infrastructure Denmark fra Anders, og jeg er endnu mere glad for, at vi nu sætter en kæmpe kapacitet ind på vores ambitioner om at blive en af de bedste ladestanderoperatører i hele Europa på flere parametre, siger Morten Hersoug, der tiltrådte som administrerende direktør for E.ON Drive Infrastructure Denmark tidligere på året.
E.ON Drive Infrastructure GmbH har udover at rykke meget hurtigt på personbilsområdet også gjort sig bemærket som en af de førende inden for offentlige ladeløsninger til lastbiler og busser, og det bliver også Anders Krags opgave at stå for kundernes oplevelser på det nye forretningsområde i E.ON Drive Infrastructure.
- Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med den ambitiøse strategi for både Danmark og Europa, når vi taler kunderejsen, der spænder fra de fysiske, digitale og menneskelige kundekontaktpunkter på person- og lastbilsområdet. Det er en branche, der rykker helt vildt i disse år, og i E.ON. Drive Infrastructure har vi de teknisk og forretningsmæssigt stærke kort på hånden. Vi er allerede godt på vej, og i løbet af 2024 og starten af 2025 vil vores kunder forhåbenligt mærke de forandringer vi har i støbeskeen for en endnu bedre kunderejse, siger Anders Krag.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






