27 fragtterminaler får ladestationer til lastbiler
Torsdag 24. oktober 2024 kl: 10:01
Af: RedaktionenEn energi-aftale mellem OK og Danske Fragtmænd betyder, at 27 af Danske Fragtmænds terminaler får etableret ladestandere til elektriske lastbiler. Med aftalen, der er den hidtil største enkeltstående aftale af sin slags, styrker Danske Fragtmænd sin indsats på ladeinfrastruktur til tung transport. Når ladestanderne er etableret, vil Danske Fragtmænds lastbiler kunne køre elektrisk på tværs af Danmark
Anlægsarbejdet begynder ved terminalerne i Hvidovre, Brabrand vest for Aarhus, Aalborg og Sakskøbing.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Danske Fragtmænd. De har sat nogle ambitiøse mål for den grønne omstilling, og dem vil vi gerne hjælpe med at realisere ved at deltage i at etablere den nødvendige ladeinfrastruktur, siger Anders Skandbo Espersen, der er OK’s salgschef på e-mobilitet til den tunge transport.
Gitte Kalmar (tv), indkøbschef hos Danske Fragtmænd, sammen med Anders Skandbo Espersen, salgschef for e-mobilitet til tung transport hos OK.
Aftalen omfatter også ladestandere til Danske Fragtmænds firmabiler ved virksomhedens hovedkontor og på private adresser.
Største aftale på tung transport
Med den nye samarbejdsaftale sætter Danske Fragtmænd øget fokus på at sikre en stærk ladeinfrastruktur, der kan understøtte virksomhedens voksende flåde af elektriske køretøjer, der vil omfatte flere og flere batteri-elektriske lastbiler.
- I slutningen af 2023 besluttede vores bestyrelse at etablere ladeinfrastruktur på alle terminaler, og nu er vi klar til at gå i gang. Med 42 el-lastbiler på vej har det afgørende betydning, at vi investerer markant i lettilgængelige opladningsmuligheder på vores egne terminaler suppleret med adgang til OK's offentlige ladenetværk. Det vil give vores fragtmænd den nødvendige tryghed til at skifte fra diesel til el, siger indkøbschef i Danske Fragtmænd, Gitte Kalmar.
Det bliver OK’s datterselskab GodEnergi A/S, der skal bygge ladeinfrastrukturen.
- Det er et enormt spændende projekt, vi har foran os. Vores første og vigtigste opgave har været at sætte os rigtig godt ind i hverdagen på terminalerne. Med den indsigt kan vi snart opsætte en ladeløsning, hvor chaufførerne altid kommer trygt og opladet på farten. Projektet er en totalløsning, hvor vi er med helt fra de indledende snakke, tegninger og planer, det første hul i jorden og til installation og drift af det færdige anlæg, siger Jan Darville, CEO i GodEnergi.
Aftalen er en udvidelse af det mangeårige samarbejde mellem OK og Danske Fragtmænd på brændstof. Parterne forventer en løbende udbygning af ladeinfrastrukturen i takt med, at Danske Fragtmænds flåde af elektriske køretøjer vokser.
Om energiselskabet OK:
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab, der udover moderselskabet OK omfatter datterselskaber som Kamstrup, EnergiData, OK Energiteknik og GodEnergi
- OK har over 685 tankstationer, godt 230 vaskehaller, over 80 Truck Diesel stationer og er dermed Danmarks største tankstationskæde
- OK leverer som energiselskab eksempelvis traditionelt brændstof, el-ladestandere, varmepumper og el
- OK er en af de store elleverandører i Danmark
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- Lastbiler er blevet registreret forkert
- Staten skal hjælpe markedet for grønt flybrændstof i gang
- Skibsfarten er et globalt erhverv, som bør klimareguleres på internationalt plan
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
- Nyt samarbejde skal fremme bæredygtig luftfart
- Fredag 29. november 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- En ny intermodal transportløsning skal reducere CO2-udslippet med 68 procent
- Flydende brint giver rækkevidde på over 1.000 kilometer
- Tysk lastbilproducent får 1,68 milliarder kroner i støtte til produktion af brintelektriske lastbiler
- Luftrensning forbedrer arbejdsmiljøet for skraldemænd
- Fransk lastbilproducent kan også være med på 600 elektriske kilometer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |