Lodsselskab opnår ISPO-certificering
Tirsdag 22. oktober 2024 kl: 13:01
Af: Redaktionen
DanPilot Greenland har opnået det krævende ISPO-certifikat og er nu det første lodseri, som udelukkende opererer i arktisk farvand, der er blevet certificeret til ISPO-koden. På verdensplan er 36 lodserier ISPO-certificeret, som er en særlig certificering for lodser og lodserier, der auditeres af blandt andet Lloyds Register
ISPO-koden - ISPO står for International Standard for Maritime Pilots’ Organizations - er et kvalitetsstyringssystem, som giver en lodsorganisation mulighed for at vurdere, planlægge, udføre og overvåge alle aspekter af sine lodsoperationer - herunder de særlige kundeønsker, der ofte er for sejlads i arktisk farvand.
- Vi er meget stolte over at være det første lodseri, der er fuldt dedikeret til lodsning arktisog som samtidig opnår ISPO-certificering, siger Peer Bøje Brandenborg, der er administrerende direktør for DanPilot Greenland og tilføjer:
- Den afspejler ikke blot vores medarbejderes kompetence og vores fokus på sikkerhed, men også vores forpligtelse til at understøtte bæredygtig og sikker skibsfart i Grønland.
DanPilot Greenland er med certificeringen blevet en del af den lille gruppe af lodserier, der på verdensplan har opnået ISPO-anerkendelse, hvilket cementerer lodseriets position som førende inden for lodsning i Arktis og understøtter ambitionen om at tilbyde sikre, pålidelige og effektive tjenester til både kommercielle og forskningsmæssige operationer i Grønland og Arktis.
Om ISPO:
- Den internationale standard for maritime lodsorganisationer (ISPO) er skabt for at hjælpe lodsorganisationer med at overholde lovgivning, sikre miljø og ensartet service til kunder, hvilket støtter en kontinuerlig udvikling af lodsydelserne
- ISPO bruges af lodsorganisationer globalt og certificeres af uafhængige organer
- ISPO sikrer kvalitet i services og havnesikkerhed, fremmer sikkerheden for lodser og kunder, samt deler bedste praksis mellem organisationer
Interesserede kan finde mere information om ISPO-certificeringen her:
Om DanPilot Greenland:
- DanPilot Greenland er et specialiseret lodseri, der fokuserer på at levere lodsningstjenester i Grønlands og Arktis
- Med erfaring og ekspertise inden for sejlads i Arktis leverer selskabet sikre og pålidelige lodsydelser for at understøtte både den kommercielle og forskningsmæssige skibsfart i regionen
- Alle lodser i DanPilot Greenland opfylder kravene i Polarkoden, der er den internationale lovgivningsramme under IMO, der beskytter polarregioner mod maritime risici, herunder Advanced Polar Code Certificate
- Lodserne lever derudover op til en række andre uddannelsesmæssige krav fra Søfartsstyrelsen
- I sæsonen 2024 har operationen i DanPilot Greenland været drevet af 32 lodser inklusive direktion, Quality Manager og Operation Manager, der også er lodser
- DanPilot Greenland er et helejet datterselskab af DanPilot
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Havneselskab ved Øresund vinder krydstogtpris
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Den største havn ved Limfjorden skruer op for forventningerne
- Lodsselskab skal have ny direktør
- Politiet har sigtet 15 personer efter demonstration på Aarhus Havn
- Havn i Vendsyssel er klar til første etape af havneudvidelse
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- De maritime uddannelser forsætter fremgangen
- Færger fragtede mere fragt og færre passagerer i juli
- Toldstyrelsen tjekke skibe og fandt ulovlige cigaretter
- Passagertallet var det højeste i 25 år
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |