Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportfolk og transportpolitikere mødes i Bruxelles

Tirsdag 15. oktober 2024 kl: 11:24
Af: Redaktionen

Tirsdag deltager internationale vejtransportorganisation, IRU, i en middagsdebat med transportfolk og transportpolitikere fra EU-Parlamentet. På menuen står blandt andet chaufførmanglen, bedre adgangen til transporterhvervet, bedre arbejdsvilkår, miljø og udvikling

Med middagsdebatten ønsker IRU at skabe rammer, hvor transportfolk og EU-politikere kan drøfte og definere de næste skridt for EU's kommercielle vejtransportsektor. IRU oplyser, at 250 transportfolk og transportpolitikere deltager i middagsdebatten.


I centrum for aftenens diskussioner bliver IRU’s EU-manifest, som skitserer vigtige politiske tiltag for den næste lovgivningsperiode. Manifestet fokuserer på at løse de mest presserende udfordringer for vejtransporterhvervet, og er bygget op omkring tre centrale menupunkter:
  • Mennesker: At tackle chaufførmanglen, forbedre adgangen til erhvervet og forbedre arbejdsvilkårene
  • Miljø: At genfastsætte CO2-standarder for tunge køretøjer, etablere et EU-dækkende netværk for nul-emissionstransport og harmonisere adgangsregler i byer
  • Udvikling: At fremskynde digitaliseringen af transportdokumenter, fastsætte pragmatiske regler for køretøjers vægt og dimensioner samt sikre retfærdig adgang til køretøjsdata

Raluca Marian, der er IRU's ordførende direktør betegner middagsdebatten som en vigtig platform for at tilpasse transporterhvervets prioriteter med dagsordenen for EU-Parlamentets lovgivning.


- Sammen skal vi tage afgørende skridt i forhold til nøglespørgsmål, herunder at tackle manglen på chauffører, fastsætte realistiske CO2-standarder og fremme digitalisering. Dagens diskussioner vil være med til at forme en mere bæredygtig, effektiv og velstående fremtid for EU’s vejtransport, siger hun.


Middagsdebatten vil indeholde interaktive debatter og diskussioner med fokus på manifestets tre punkter.


Middagen, der finder sted i EU-Parlamentets restaurant, vil indeholde interaktive debatter og diskussioner med fokus på manifestets tre punkter og give en platform for transportfolk og politiske beslutningstagere til at udveksle synspunkter og foreslå konkrete handlinger for fremtidens sektor.


Følgende medlemmer af EU-Parlamentet er værter for middagsdebatten:
  • Roberts Zīle, næstformand for EU-Parlamentet; medlem af Udvalget om Transport og Turisme; koordinator for EU-Parlamentets konservative og reformistiske gruppe (ECR) i TRAN
  • Elissavet Vozemberg-Vrionidi, formand for Udvalget om Transport og Turisme; medlem af EU-Parlamentets gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristendemokraterne)
  • Jan-Christoph Oetjen, medlem af Udvalget om Transport og Turisme; EU-Parlamentets koordinator for Renew Europe Group (liberale) i TRAN
  • Virginijus Sinkevičius, næstformand for Udvalget om Transport og Turisme; medlem af EU-Parlamentets gruppe De Grønne

IRU peger på, at resultaterne af aftenens debat vil være med til at forme den politik, der skal drive vejtransporten fremad.


Om IRU:
  • RU er en international organisationen for vejtransport med medlemsorganisationer fra lande verden over
  • IRU er talerør for over 3,5 millioner virksomheder, der driver vej- og multimodale transporttjenester




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport
- Svensk togoperatør har udvidet til daglig afgang mellem København og Stockholm
- Busser bliver undtaget i ny lov om nulemissionszoner
- Minister udskyder endnu en gang ændring af busloven
- Anklagemyndigheden i København har tiltalt ni mænd for tyverier og røverier i pirattaxier
- Det skal være dyrere at komme til lufthavnen
- Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag
- Lovforslag om kørekort til 17-årige er sendt i høring
- To europæiske hovedstæder 1.100 kilometer fra hinanden er blevet forbundet med direkte tog
- Fjernbus-rute er baseret på passagerer
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Letbanestation i Odense skulle have haft ny fjernbusforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst