ANALYSE FRA ARBEJDSGIVERORGANISATION:
I 2023 var der 84.000 lønmodtagere over folkepensionsalderen på 67 år, hvilket var en betydelig stigning sammenlignet med 2013, hvor 48.500 personer over 67 år var i beskæftigelse. Det fremhæver DA - Dansk Arbejdsgiverforening i en analyse, som DA har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
DA peger på en række årsager til den øgede beskæftigelse blandt borgere, der er over folkepensionsalderen på 67 år. Det gælder blandt andet større årgange, hæver pensions- og efterlønsalder, bedre fysisk og mental kapacitet, seniorpræmieordning og muligheden for at kunne arbejde uden at blive modregnet i sin folkepension.
Når borgere i Danmark når folkepensionsalderen, vælger de fleste at reducere deres arbejdstid, og den gennemsnitlige arbejdstid falder i takt med alderen. DA vurderer, at arbejdsgiverne i høj grad giver seniorerne mulighed for at tilpasse deres arbejdstid efter deres egne behov og ønsker. Når det i stigende grad bliver tilgodeset, at seniorer kan arbejde i det omfang, der passer dem bedst, bliver det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.
Stigningen ses på tværs af uddannelsesgrupper
Alle uddannelsesgrupper fortsætter ifølge DA's analyse i stigende grad med at arbejde efter folkepensionsalderen. I september 2023 udgjorde personer med erhvervsfaglige uddannelser 40 procent af de beskæftigede over 67 år. Gruppen, der udgør også den største andel af befolkningen i denne aldersgruppe (38 procent), udgør dermed den største andel af lønmodtagere, der fortsat arbejder efter pensionsalderen.
Der har været en stor stigning i både akademikere og faglærte, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 67 år. De seneste 10 år har stigningen været på 78 procent for faglærte, mens den har været 96 procent for akademikere. DA konkluderer, at de to grupper dermed har bidraget til at reducere manglen på faglærte medarbejdere.
Når man ser nærmere på de stillinger, som faglærte i 2023 over 67 år arbejder i, spænder det bredt over forskellige brancher og stillingsbetegnelser. De mest almindelige brancher er handel, sundhed og socialvæsen, industri, transport og bygge og anlæg. Af stillingsbetegnelser findes de primært inden for service- og salgsarbejde, operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, andet manuelt arbejde og håndværkspræget arbejde.
Ifølge DA vælger mange at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen til trods for, at de kan have fysisk krævende job.
DA oplyser, at analysen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder "Beskæftigelse for lønmodtagere", "Befolkningen" og "Uddannelser".
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport
- Svensk togoperatør har udvidet til daglig afgang mellem København og Stockholm
- Busser bliver undtaget i ny lov om nulemissionszoner
- Minister udskyder endnu en gang ændring af busloven
- Anklagemyndigheden i København har tiltalt ni mænd for tyverier og røverier i pirattaxier
- Det skal være dyrere at komme til lufthavnen
- Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag
- Lovforslag om kørekort til 17-årige er sendt i høring
- To europæiske hovedstæder 1.100 kilometer fra hinanden er blevet forbundet med direkte tog
- Fjernbus-rute er baseret på passagerer
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Letbanestation i Odense skulle have haft ny fjernbusforbindelse til København
Skriv din kommentar:
Flere arbejder langt ud over folkepensionsalderen
Mandag 14. oktober 2024 kl: 16:42
Af: RedaktionenI 2023 var der 84.000 lønmodtagere over folkepensionsalderen på 67 år, hvilket var en betydelig stigning sammenlignet med 2013, hvor 48.500 personer over 67 år var i beskæftigelse. Det fremhæver DA - Dansk Arbejdsgiverforening i en analyse, som DA har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik
DA peger på en række årsager til den øgede beskæftigelse blandt borgere, der er over folkepensionsalderen på 67 år. Det gælder blandt andet større årgange, hæver pensions- og efterlønsalder, bedre fysisk og mental kapacitet, seniorpræmieordning og muligheden for at kunne arbejde uden at blive modregnet i sin folkepension.
Når borgere i Danmark når folkepensionsalderen, vælger de fleste at reducere deres arbejdstid, og den gennemsnitlige arbejdstid falder i takt med alderen. DA vurderer, at arbejdsgiverne i høj grad giver seniorerne mulighed for at tilpasse deres arbejdstid efter deres egne behov og ønsker. Når det i stigende grad bliver tilgodeset, at seniorer kan arbejde i det omfang, der passer dem bedst, bliver det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.
Stigningen ses på tværs af uddannelsesgrupper
Alle uddannelsesgrupper fortsætter ifølge DA's analyse i stigende grad med at arbejde efter folkepensionsalderen. I september 2023 udgjorde personer med erhvervsfaglige uddannelser 40 procent af de beskæftigede over 67 år. Gruppen, der udgør også den største andel af befolkningen i denne aldersgruppe (38 procent), udgør dermed den største andel af lønmodtagere, der fortsat arbejder efter pensionsalderen.
Der har været en stor stigning i både akademikere og faglærte, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 67 år. De seneste 10 år har stigningen været på 78 procent for faglærte, mens den har været 96 procent for akademikere. DA konkluderer, at de to grupper dermed har bidraget til at reducere manglen på faglærte medarbejdere.
Når man ser nærmere på de stillinger, som faglærte i 2023 over 67 år arbejder i, spænder det bredt over forskellige brancher og stillingsbetegnelser. De mest almindelige brancher er handel, sundhed og socialvæsen, industri, transport og bygge og anlæg. Af stillingsbetegnelser findes de primært inden for service- og salgsarbejde, operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, andet manuelt arbejde og håndværkspræget arbejde.
Ifølge DA vælger mange at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen til trods for, at de kan have fysisk krævende job.
DA oplyser, at analysen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, herunder "Beskæftigelse for lønmodtagere", "Befolkningen" og "Uddannelser".
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport
- Svensk togoperatør har udvidet til daglig afgang mellem København og Stockholm
- Busser bliver undtaget i ny lov om nulemissionszoner
- Minister udskyder endnu en gang ændring af busloven
- Anklagemyndigheden i København har tiltalt ni mænd for tyverier og røverier i pirattaxier
- Det skal være dyrere at komme til lufthavnen
- Højere billetpris til lufthavnen er et besynderligt forslag
- Lovforslag om kørekort til 17-årige er sendt i høring
- To europæiske hovedstæder 1.100 kilometer fra hinanden er blevet forbundet med direkte tog
- Fjernbus-rute er baseret på passagerer
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Letbanestation i Odense skulle have haft ny fjernbusforbindelse til København
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |