Ny aftale skal give kortere ventetid for grænsekrydsende togrejsende
Torsdag 10. oktober 2024 kl: 15:29
Af: RedaktionenJustitsminister Peter Hummelgaard (S) og den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), har torsdag underskrevet en aftale, der betyder, at tog, der krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland, fremover skal holde stille i kortere tid end i dag, mens politiet udfører kontrol i togene. Aftalen forventes navnlig at kunne få betydning for togrejsende fra Danmark til Tyskland på grund af afstanden fra grænsen til første togstation
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), har torsdag underskrevet en aftale, der betyder, at tog, der krydser grænsen mellem Danmark og Tyskland, fremover skal holde stille i kortere tid end i dag, mens politiet udfører kontrol i togene. Aftalen forventes navnlig at kunne få betydning for togrejsende fra Danmark til Tyskland på grund af afstanden fra grænsen til første togstation.
Aftalen gør det muligt for begge lande at udføre kontrol på tog fra det øjeblik, hvor togene krydser den nationale grænse. Dermed afkortes tiden, hvor togene skal holde stille, mens der foretages kontrol på den første station på den anden side af grænsen. Politiets kontroltryk ved grænsen påvirkes ikke af aftalen, oplyser Justitsministeriet
- Det er afgørende for regeringen, at vores kriminalitetsbekæmpende kontrolindsats i grænseområderne er både stærk og effektiv. Men det er samtidig vigtigt, at kontrollen tilrettelægges så smidigt som muligt, så den giver færrest mulige gener for pendlerne. Det gælder ikke mindst i den nye situation, vi står i, nu hvor Tyskland også har indført grænsekontrol mod Danmark. Med den nye aftale kan de mange togpendlere, der krydser grænsen for at gå på arbejde, gå i skole eller besøge familien se frem til mindre ventetid. Det er jeg glad for, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Helt konkret betyder aftalen mellem Danmark og Tyskland, at dansk politi får mulighed for at rejse ind i Tyskland, så de kan stige ombord på det tog, de skal kontrollere. Dermed kan dansk politi fremover begynde kontrollen af togpassagererne, så snart toget krydser grænsen til Danmark. Tidligere har dansk politi først kunnet stå på og begynde kontrollen af et tog, når det ankom til den første station i Danmark. Aftalen giver på samme måde tysk politi mulighed for at rejse ind i Danmark med henblik på at begynde en kontrol af et tog i det øjeblik, hvor toget krydser grænsen til Tyskland.
Aftalen træder i kraft lørdag 12. oktober 2024.
Interesserede kan se aftalen her:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Storebæltsbroen blev løftet med biler på kørebanen
- En ny intermodal transportløsning skal reducere CO2-udslippet med 68 procent
- - Jeg vil være en moderne leder
- Lille togbane kørte knap 30.000 kroner ind til velgørenhed
- Rederikoncern giver opkøb i Tyrkiet endnu mulighed
- Tidligere minister forlader transportbrancheorganisation efter tre år
- Afmatning og aflyst aktiekøb får rederikoncern til at skrue ned for forventningerne
- Dansk rederikoncern opsiger aktiekøbsaftale med tyrkisk selskab
- Klimarådet kommenterer SVM-Regeringens Klimaplan 2024 i ni punkter
- SVM-Regeringens Klimaprogram 2024 er lagt fram
- Rapport om mulige miljøkonsekvenser ved nye overhalingsspor nær Kalvebod er sendt i høring
- Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |