Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EU-DOMSTOLEN:

Krav om, at køretøjer skal retur til hjemlandet hver ottende uger, er annulleret

Mandag 7. oktober 2024 kl: 11:14
Af: Redaktionen

EU-domstolen annullerede i en afgørelse, som blev offentliggjort fredag i sidste uge, kravet i EU-vejpakken om, at køretøjer skal vende tilbage til hjemlandet hver ottende uge

Organisationen Danske Speditører peger på, at kravet om, at lastbiler skal vende retur til deres hjemland hver ottende uge, har været et af de mest omdiskuterede elementer i den vejpakke, som EU's politikere vedtog i foråret 2020.


Danske Speditører er formentlig en af de organisationer, der har været mest vedholdende i sin kritik af vejpakkekravet, og derfor bliver EU-Domstolens afgørelse hilst med med tilfredshed hos Danske Speditører.


- Kravet om, at lastbilen hver ottende uge skal til hjemlandet, har gjort det sværere for speditions- og transportbranchen at konsolidere fragtopgaverne. Det har betydet ineffektive løsninger, dyrere fragt og belastet klimaet unødigt, fordi lastbiler har kørt med mindre eller intet gods, siger administrerende direktør i Danske Speditører, Martin Aabak.


- Oprindeligt blev kravet indført for at undgå social dumping og konkurrenceforvridning. Men i dag er vi et helt andet sted, og social dumping bekæmpes med andre instrumenter, som er virksomme, siger han videre.


Afgørelsen giver stof til eftertanke
Hos Danske Speditører peger man også på, at domstolsafgørelsen også giver anledning til eftertanke hos speditørerne. 


- Domstolens afgørelse skaber desværre også tvivl om, hvorvidt EU's Ministerråd, EU-Kommissionen og EU-Parlamentet altid har den nødvendige dokumentation og dermed det nødvendige grundlag til at træffe også vidtrækkende beslutninger. Det giver i hvert fald stof til eftertanke i vores løbende dialog med EU-systemet, siger Martin Aabak.


Fredagens domstolsafgørelse bakker i vid udstrækning op om resten af vejpakkens elementer, men altså ikke otte-ugers kravet.


Interesserede kan læse mere om EU-Domstolens afgørelse her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst