Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
Fredag 4. oktober 2024 kl: 12:06
Af: RedaktionenFra 1. januar justerer DHL Express sine priser. I Danmark justeres de gennemsnitligt med 4,9 procent for Time Definite og 8,9 procent for Day Definite. Samtidig ændres brændstof-indekset for Day Definite. DHL Express oplyser, at prisjusteringen gælder for alle aftaler, hvor kontrakterne tillader det. Prisjusteringerne skal gøre det muligt for DHL at investere i både netværk og medarbejdere, så selskabet kan opretholde det serviceniveau, der matcher kundernes ønsker og forventninger
- Vi leverer dagligt en stabil og pålidelig service til alle vores kunder verden over, på trods af den fortsatte påvirkning af geopolitiske dynamikker og overordnede udfordringer med forsyningskæder, siger Atli Einarsson, der er administrerende direktør i DHL Express i Danmark.
- Med den årlige prisjustering kan vi fortsætte med at investere i vores infrastruktur og fokusere på vores ansvar over for miljøet ved at udvikle og levere bæredygtige logistikløsninger, og dermed sikre konsekvent support til vores kunders virksomheder uanset eksterne omstændigheder, siger han videre.
DHL Express tilpasser sine priser hvert år under hensyntagen til inflation, valutaudsving såvel som udgifter relateret til lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter. Disse opdateres løbende i hvert af de mere end 220 lande og territorier, hvor DHL Express er til stede. Prisjusteringerne varierer fra land til land afhængigt af lokale forhold.
DHL Express oplyser videre, at en række andre tillæg og tilvalg også vil blive justeret 1. januar 2025.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
- Transportorganisation vil have Færdselsstyrelsen til at stoppe deling af CPR-numre
- Fabrik i Normandiet har produceret lastbiler i 70 år
- Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke
- Blodprop satte en stopper for truckcertifikat - indtil...
- Pakkedistributør bygger lagerhotel i Kolding
- Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




