Transportkoncern justerer sine priser i opadgående retning
Fredag 4. oktober 2024 kl: 12:06
Af: RedaktionenFra 1. januar justerer DHL Express sine priser. I Danmark justeres de gennemsnitligt med 4,9 procent for Time Definite og 8,9 procent for Day Definite. Samtidig ændres brændstof-indekset for Day Definite. DHL Express oplyser, at prisjusteringen gælder for alle aftaler, hvor kontrakterne tillader det. Prisjusteringerne skal gøre det muligt for DHL at investere i både netværk og medarbejdere, så selskabet kan opretholde det serviceniveau, der matcher kundernes ønsker og forventninger
- Vi leverer dagligt en stabil og pålidelig service til alle vores kunder verden over, på trods af den fortsatte påvirkning af geopolitiske dynamikker og overordnede udfordringer med forsyningskæder, siger Atli Einarsson, der er administrerende direktør i DHL Express i Danmark.
- Med den årlige prisjustering kan vi fortsætte med at investere i vores infrastruktur og fokusere på vores ansvar over for miljøet ved at udvikle og levere bæredygtige logistikløsninger, og dermed sikre konsekvent support til vores kunders virksomheder uanset eksterne omstændigheder, siger han videre.
DHL Express tilpasser sine priser hvert år under hensyntagen til inflation, valutaudsving såvel som udgifter relateret til lov- og sikkerhedsmæssige forskrifter. Disse opdateres løbende i hvert af de mere end 220 lande og territorier, hvor DHL Express er til stede. Prisjusteringerne varierer fra land til land afhængigt af lokale forhold.
DHL Express oplyser videre, at en række andre tillæg og tilvalg også vil blive justeret 1. januar 2025.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Formodet bagmand til indsmugling af over 10 ton hash er udleveret fra Spanien
- Lastbilchauffør er blevet sigtet for vanvidskørsel
- De elektriske gik 0,5 procent tilbage
- Sengetrailer har en tilladt totalvægt på godt 110 tons
- Svensk lastbilproducent oplevede øget efterspørgsel
- Narkosælgere blev sigtet for ulovlig transport af farligt gods
- Tip-trailer til korn kan rumme 59 kubikmeter
- Årets andet kvartal havde en positiv indtjeningvækst
- Transportvirksomhed i Ballerup hentede ny to-akslet kærre i Hedensted
- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




